Kontakt os






 

TV 2 mister Zulu-gevinst på betalingskanal
Fredag 15. november 2002
Af Karsten Jensen
 
Hvis TV 2 omdanner TV 2 Zulu til en betalingskanal vil TV 2 miste licensmidler i samme størrelsesordning på sin eventuelle fortjeneste på omdannelsen. Det meddeler Kulturminieteriet efter, at medieforligets ordfører har sat sig til forhandlingsbordet, oplyser Politiken. Ritzau meddeler ifølge avisen, at Folketinget finansudvalg dog skal godkende indgrebet først.
Avisen beretter endvidere, at TV 2 i 2003 vil miste 50 millioner licenskroner, hvorefter beløbet vil stige til 85 millioner kroner. Ifølge avisen er der indgået aftaler mellem regeringen og Dansk Folkepart og der gælder dog en rabat hvis TV 2 kan dokumentere færre reklameindtægter som følge af, at Zulu forsvinder fra antenneforeningers programpakker.

TV 2s administrerende direktør undrer sig over de politiske partiers handling. I Jyllands-Posten siger hun:

”Vi har fulgt den gældende lov og Zulu-planen har været kendt i over et halvt år. Og nu kommer der så et politisk indgreb i 11. time. Der har været rigelig med tid til at drøfte denne sag, hvis man ønskede det. Vi har stået til rådighed til enhver tid. Men vi er ikke blevet kontaktet eller indkaldt til noget møde. Det er helt uforståeligt, siger Cristina Lage, der henviser til, at indgrebet er det andet politiske indhug i stationens økonomi indenfor kort tid.”

Venstres politiske ordfører udtaler i Jyllands-Posten, at han forventer TV 2 nu vil droppe sine planer om at gøre Zulu til betalingskanal, men ifølge avisen agter TV 2 at fortsætte med planerne.


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002