Kontakt os






 

Stor udskiftning i TV 2's bestyrelse
Tirsdag 24. april 2012
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Kulturminister Uffe Elbæk (RV) afsætter nu halvdelen af statsejede TV 2's bestyrelse. Ud ryger tidligere nationalbankdirektør Bodil Nyboe Andersen, den tidligere FCK-boss Flemming Østergaard, et medlem fra Dansk Folkeparti og et tidligere medlem fra Fremskridtspartiet. Nye i TV 2's bestyrelse bliver den tidligere Aarhus-borgmester Louise Gade (V), filminstruktør Annette K. Olesen, jurist Merete Lundbye Møller og tidligere DR-chef Bjørn Erichsen. Det erfarer Ekstra Bladet.
TV 2's bestyrelse består af ni personer, hvoraf de tre er valgt af TV 2's medarbejdere, mens seks er udpeget af kulturministeren, og disse seks bestyrelsesmedlemmer er alle udpegede af konservative kulturministre.

Ud af de seks er det kun formand Lars Liebst (til daglig direktør i Tivoli) og den tidligere 3F-chefredaktør Palle Smed, der bliver tilbage, når TV 2 på torsdag holder generalforsamling.

Ud ryger Bodil Nyboe Andersen og Flemming Østergaard samt den nuværende næstformand i TV 2, Tine Roed (direktør i Dansk Industri og tidligere folketingsmedlem for Fremskridtspartiet) og Steffen Kjærulff-Schmidt (Dansk Folkeparti).

Uffe Elbæks udskiftninger i TV 2's bestyrelse betyder både at aldersgennemsnittet ryger ned og at kønsfordelingen udlignes. Ministeren tilføjer også en stor tv-erfaring fra Bjørn Erichsen til den nye bestyrelse, konstaterer Ekstra Bladet. Bjørn Erichsen var DRs tv-direktør 1996-2002 og blev derefter direktør for tv-området i EBU 2002-2010.


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002