Kontakt os






 

Viasat Sport satser på nye egenproduktioner
Tirsdag 8. marts 2005
Af Karsten Jensen
 
Den danske sportskanal, Viasat Sport 1, satser i foråret 2005 stort på en række nye magasin-programmer. Viasat introducerer også nye værter i programmerne.
1. Etape
Cykelmagasin med nyt, fast værtspar. Kommentator Henrik Liniger overtager Peter Piils stol ved siden af den tidligere professionelle rytter og sportsdirektør Brian Holm. Programmet får Premiere torsdag den 10. marts kl. 19.30 på Viasat Sport 1.

Onside Optakt
Hver søndag er Carsten Werge seernes guider på en hurtig rundtur til de fire SAS Ligastadions, hvor spillerne er ved at gøre klar til søndagens tidlige kampe. Her er også muligheder for at få et overblik over, hvilke kampe man som Viasat Guldkunde kan se på hvilke kanaler i Super SAS Liga, hvor alle kampene sendes direkte på Viasats kanaler. Der er premiere søndag den 13. marts kl. 14.50.

Viasat Pokerskole
Viasat Sport har sendt masser af poker-turneringer på tv – og interessen stiger blandt danskerne. Nu kommer så Viasat Pokerskole, hvor Frederik Hostrup og Jes Bondo fra Dansk Poker Forbund underviser begyndere og seerne i poker. I fem programmer gennemgår de to pokers regler og mystik, og de går fra det enkle i de første programmer til mere avanceret poker med begreber som ’mavestrit’ og ’flushtræk’. Viasat Pokerskole får premiere mandag den 14. marts kl. 18.30.

Det´ Bare Fodbold
Programmet vender tilbage med mere kant og mere debat i studiet, lover Viasat. Værterne Thomas Gravgaard og Poul Hansen er hver mandag klar med en både spids, satirisk og humørfyldt gennemgang af SAS Ligarunderne med aktuelle gæster fra SAS Ligaen. Premiere mandag den 14. marts kl. 21.30 på Viasat Sport 1.

Ren fodboldsnak
Nyt ugentligt debatprogram om aktuelle emner i dansk og international fodbold. Et fast panel i studiet diskuterer heftigt holdninger og synspunkter. Det er en spiller, en cheftræner, en chefredaktør, en spilleragent, en af Onsides faste kommentatorer (Carsten Werge, Jens Jørgen Brinch, Svend Gehrs, Peter Piil, Henrik Liniger eller Jeppe Horskjær) - og studievært Dan Engelsted. Debattørerne er delt op i to hold, der skiftes til at være med. Premiere mandag den 14. marts kl. 22.30 på Viasat Sport 1.

SAS Liga: Fan-Quiz
De tolv officielle SAS Liga fanklubber mødes igennem syv programmer, hvor de dyster på viden om SAS Ligaen. Der er både spørgsmål på paratviden, ud fra tv-klip og fra nogle af SAS Ligaspillerne. Det´ Bare Fodbolds Thomas Gravgaard er vært, Svend Gehrs er dommer. Premiere onsdag den 16. marts kl. 22.00 på Viasat Sport 1.

TeeTime
Det ugentlige golfmagasin med Viasat Sports golfredaktør Christian Thelin og den tidligere professionelle golfspiller Steen Tinning som værter. De sætter fokus på turneringerne og spillerne. De bedste danske spillere følges tæt i turneringerne på Europatouren, og alt om golf tages op i programmerne. Premiere torsdag 17. marts kl. 20.30 på Viasat Sport 1.


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002