Kontakt os






 


Tirsdag 2. maj 2006
Venstre: Salg af TV 2 er adgangskrav til medieforhandlingerne
Ifølge Jens Rohde, Venstres mediepolitiske ordfører, skal der være et tidsubegrænset salgsskilt på TV 2, indtil stationen er på private hænder, skriver Børsen ifølge Berlingske Tidende. Jens Rohde siger endvidere, at et adgangskrav for at deltage i de kommende medieforhandlinger er, at de øvrige partier er villige til at sælge TV 2. (KJ)

Tirsdag 2. maj 2006
Medieforsker tvivler på Kanal 4
Medieforsker Hanne Bruun fra Århus Universitet tvivler på, at den nye relancering af TV Danmark, der nu er blevet til en såkaldt rendyrket kvindekanal, med navnet Kanal 4, vil have let ved at slå igennem. Læs mere

Tirsdag 2. maj 2006
Jens Olaf Jersild på orlov
DR2-studieværten, Jens Olaf Jersild, har fået orlov fra DR frem til februar, hvor han begynder på Syddansk Universitet for at studere indførelsen af kristendommen i Danmark. Jens Olaf Jersild kan foreløbigt opleves for sidste gang på lørdag i programmet ’Jersild og spin’, skriver B.T. ifølge Fyens Stiftstidende. (KJ)

Tirsdag 2. maj 2006
Medieudspillet trækker ud igen
Præsentationen af kulturminister Brian Mikkelsens medieudspil for 2007-2010 er igen forsinket, skriver Berlingske Tidende. Indholdet af udspillet blev ellers aftalt mellem Brian Mikkelsen og Jens Rohde før påske, men først skal Finansministeriet og regeringens koordinationsudvalg vurdere udspillet, og det er ikke klart, hvornår de er færdige med det - men måske i dette uge. (SHN)

Mandag 1. maj 2006
Bedste sæson for TV 2's 'Scenen er din!'
Den tredje sæson af fredagsunderholdningen Scenen er din! blev den hidtil bedste for TV 2. Finaleprogrammet i fredags blev set af 1.322.000, hvilket er det højeste til en udgave af 'Scenen er din!' Men seertallet er ikke højt nok. TV 2's programchef stiler højere. Læs mere

Mandag 1. maj 2006
Underskud for Nordisk Film
Nordisk Film A/S er kommet ud med et underskud på 48,8 millioner kroner for 2005. Dermed får selskabet sit femte millionunderskud i træk, skiver Jyllands-Posten i dag. (KJ)

Mandag 1. maj 2006
Kanal 4 - Danmarks nye kvindekanal
SBS's tv-station, TV Danmark er fra dag Kanal 4. På Kanal 4 bliver der både tid til underholdning og fordybelse med en blanding af danske programmer og udenlandske programmer. Kanal 4 vil kunne ses på den kanalplads, hvor man tidligere har kunnet se TV Danmark. Seerne skal derfor ikke gøre andet end at tænde for fjernsynet og trykke på den knap, hvor TV Danmark normalt ligger, for at se Kanal 4 fra og med i dag, hvor der bydes på en nye programmer. Læs mere

Mandag 1. maj 2006
NL: Analogt tv-net slukkes ultimo oktober
Det er nu afgjort, at det gamle analoge tv-sendenet lukkes ned natten mellem den 29. og 30. oktober og samtidigt henvises seerne til at se digitalt tv (DTT). Det er dog kun yderst få i Nederlandene, der ser terrestrisk tv - kun ca. 220.000 husstande. Langt de fleste får tv gennem kabel, og andre fra satellit og internettet. Med skiftet i slutningen af oktober bliver Nederlandene dermed det første land i Europa til at skifte fra analogt til digitalt tv. (SHN)

[<] 1 2 3 4 5 6 7 8








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002