Kontakt os






 

CANAL+ relancerer sine kanaler og tilføjer to nye kanaler den 1. maj 2004
Onsdag 24. marts 2004
Af Karsten Jensen
 
Den 1. maj 2004 bliver CANAL+ til 5 kanaler. Flagskibet er fortsat CANAL+. Her sendes det nyeste inden for film, sport og serier. 4 film-kanaler giver mulighed for tre forskellige film at vælge imellem. På den nye filmkanal ’C MORE FILM’ vises favoritter fra de sidste 30 år. Sportselskerne får en rendyrket sportskanal, hvor der bydes på dobbelt så mange kampe og flere nye sports-grene! Fem fantastiske kanaler i én og samme pakke - det er CANAL+, til samme pris som tidligere, oplyser CANAL+ til tvnyt.com.
På hovedkanalen CANAL+ kan hver måned ses mindst 25 nye film med dansk tv-premiere. Tidspunktet for premiererne er kl. 21, og den 1. maj lægges ud med premieren på ’Ringenes Herre - De to tårne’, som vises umiddelbart efter et gensyn med ’Ringenes Herre - Eventyret om ringen’. På CANAL+ vil der også være topkampe fra ’Premier League’, ’Serie A’ og ’NHL’ samt studieprogrammet ’Premier League Lørdag’. Det er også på CANAL+, at serier har premiere. Det sker hver onsdag kl. 21.

CANAL+ FILM 1 er en rendyrket filmkanal, som giver mulighed for at se de film, som har haft premiere på CANAL+. Her vises en film hver anden time: Kl. 19, 21 og kl. 23.

Hver aften er der på filmkanalen CANAL+ FILM 2 en film kl. 20 og kl. 22. Filmene på CANAL+ FILM 2 vises alle i 16:9 widescreen og Dolby Digital 5.1.

Kanalen ’C MORE FILM’ er spækket med de største perler fra 1970', 80' og 90'erne. Kl. 21 er tidspunktet for på film som ’Love Story’, ’French Connection’, ’Maratonmanden’, ’Chinatown’, ’Et værelse med udsigt’, ’The Mission’, ’Happiness’ med flere.

Den nye sportskanal ’CANAL+ SPORT’ fordobler CANAL+’S udbud af topkampe. Det sker blandt andet med visningsrettigheder for ’Premier League’, ’Serie A’ og ’NHL’. CANAL+ SPORT byder desuden på motorsport, boksning og golf men også på nogle af de mange kampe fra svenske ’Allsvenskan’ og ’Elitserien’ samt fra norske ’Tippeligaen’.


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002