Kontakt os






 

Pyrus er populæreste tv-julekalender
Mandag 6. december 2010
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Sendetiden er god, kanalen er den mest sete - og næppe noget barn eller nogen voksen i Danmark kender ikke den elskelige nisse Pyrus. Så det er ikke helt overraskende, men alligevel imponerende, at 'Pyrus i alletiders eventyr' trækker mere end 1.3 mio. seere dagligt på TV 2. Den mindst sete tv-julekalender i år er 'Den unge Fleksnes' på Kanal 5 med bare 46.000 daglige seere.
Efter fem dage med et væld at tv-julekalendere på de danske tv-kanaler, kan der gøres status over, hvem der har flest seere.

Og Pyrus er den store vinder. Det er den mest sete kalenderudsendelse – både med hensyn til den første visning kl. 20 - og når det gælder næste dags genudsendelse kl. 17.10. I alt ser 1.334.000 dagligt 'Pyrus i alletiders eventyr'.

"Vi er meget glade for, at gensynet med 'Pyrus i alletiders jul' er modtaget så godt af seerne. Det viser, at Pyrus er indbegrebet af julehygge og december-tradition for hele familien," siger projektleder og redaktør Stine Ravn, TV 2s programafdeling.

Skuespilleren bag nissen Pyrus, Jan Linnebjerg, siger: "Jeg tror, Pyrus er så populær, fordi han er anderledes. Han er en rocknisse, og indtil han kom frem, havde traditionen været, at nisser var gamle og støvede. Her kom en nisse, som børn kunne identificere sig med - en slags rollemodel. Pyrus er et stort legebarn, og mange ting går galt for ham, men det er aldrig med vilje. Der er meget mere leg og meget mindre hverdagsrealisme sammen med Pyrus, og det synes børn er sjovt."

Den næstmest sete tv-julekalender er 'Absalons hemmelighed', der vises hver aften kl. 19.30 på DR1. Inkl. to genudsendelser på hhv. DR1 og DR Ramasjang når denne kalenderudsendelse op på et dagligt seertal på 752.000 seere.

Og det med genudsendelser er ikke helt uvæsentligt. Den mindst sete kalenderudsendelse i år er 'Den unge Fleksnes' på Kanal 5. Her er der flere seere til genudsendelserne end til førstegangsvisningen. Det skyldes dog, at der er tale om seertal til i alt tre genudsendelser tilsammen.

Førstegangsvisningen af 'The Julekalender' ligger i år meget sent - nemlig lige før midnat - og her er der - derfor - næsten lige så mange seere til genudsendelsen dagen efter kl. 17.40 som til den foregående aftens visning.


Her er listen over årest indtil nu mest sete tv-julekalenderudsendelser baseret på gennemsnitstal fra 1. - 5. december iflg. Gallup TV-Meter:

TV 2
Pyrus i alletiders eventyr kl. 20.00: 1.015.000 seere
Pyrus i alletiders eventyr (G) kl. 17.10: 319.000 seere
Seere i alt: 1.334.000 seere

DR1:
Absalons hemmelighed kl. 19.30: 608.000 seere
Absalon (G) på DR1: 73.000 seere
Absalon (flere (G)) på DR Ramasjang: 71.000 seere
Seere i alt: 752.000 seere

TV 2:
The Julekalender kl. cirka 23.40 273.000 seere
The Julekalender (G) kl. ca. 17.40: 239.000 seere
Seere i alt: 512.000 seere

DR1:
Sebastians jul kl. 17.30: 174.000 seere
Sebastians jul (G) på DR1: 45.000 seere
Sebastians jul (G) på DR Ramasjang: 25.000 seere
Seere i alt: 244.000 seere

DR2:
Bertelsen på Caminoen kl. 23.00 134.000 seere
Bertelsen på Caminoen (G): 70.000 seere
Seere i alt: 204.000 seere

DR2:
Steno og Stilling kl. 22.15 / 23.30: 106.000 seere
Steno og Stilling (G): 49.000 seere
Seere i alt: 155.000 seere

DR Ramasjang:
Jul i svinget kl. 18.00: 85.000 seere
Jul i svinget (G) på DR Ramasjang: 33.000 seere
Seere i alt: 118.000 seere

Kanal 5:
Den unge Fleksnes kl. 18.45 19.000 seere
Den unge Fleksnes (flere (G)) 27.000 seere
Seere i alt: 46.000 seere



Foto: Kandis (Christiane Bjørg Nielsen) og Pyrus (Jan Linnebjerg) i 'Pyrus i alletiders eventyr'.



Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002