Kontakt os






 

'Suburgatory' - ny komedieserie på Zulu
Onsdag 25. april 2012
Af Stig Hartvig Nielsen
 
TV 2 Zulu byder på en ny komedieserie tirsdag aften. Den hedder 'Suburgatory' og første afsnit sendes tirsdag den 1. maj klokken 20.55.
'Suburgatory' er produceret i 2011 og var nomineret til en People's Choice Award 2012 som den bedste nye komedieserie, men måtte se sig slået af '2 Broke Girls'.

'Suburgatory' har teenagepigen Tessa og hendes far, arkitekten George, i hovedrollerne, oplyser TV 2. Tessa er en intelligent teenagepige med ben i næsen. Hun bor sammen med faderen på Manhattan, men da George finder en pakke kondomer i Tessas skuffe, rykker han teltpælene op, og de flytter til en forstad til New York.

Her kan George give Tessa den trygge opvækst, han ønsker for hende, men der venter et sandt kulturchok for både far og datter.

Forstaden er nemlig fyldt med forkælede teenagere og overfladiske, hjemmegående husmødre. Det viser sig, at George har købt hus i en verden af silikonebryster og næseoperationer.

Omgivelserne i kvarteret er som taget ud af en gyserfilm, og måske kan New York være et skræmmende sted, men her ser forældrene ud til at kunne spise deres unge.

Det er ikke den eneste besynderlighed, der venter far og datter. Den første morgen vågner de til larmen af ingenting. En tordnende stilhed, der på mærkværdig vis overdøver den manglende lyd af skraldebiler og dyttende taxaer, som de er vant til fra storbyen.

Men stilheden bliver brudt, da George erklærer til en nabo, at han er ugift. Det medfører, at de hjemmegående forstadskvinder nærmest kommer 'i løbetid', og jagten går ind på den single New York-arkitekt.

Som ny i skolen bliver Tessa tildelt en tutor i den jævnaldrende Dalia, der har en personlighed så flad som hendes hår.

Dalias mor er samtidig en af kvinderne med et godt øje til George, og han får ikke så diskrete invitationer til at komme forbi, når hendes mand er på forretningsrejse - som han er tit.


Foto: Carly Chaikin som Dalia og Jane Levy som Tessa i 'Suburgatory'.


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002