Kontakt os






 

Mange er skuffede over Netflix
Torsdag 1. november 2012
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Konkurrencen er for alvor gået i gang mellem streamingtjenesterne på det danske marked. Den nye dreng i klassen, Netflix, får hård kritik af brugerne, men også hos Viaplay er det svært at imødekomme brugernes krav.

Forventningerne var høje, da Netflix tidligere på året annoncerede, at den ville komme til Danmark. Men to uger efter streamingtjenesten åbnede på det danske marked, er drømmen om tusindvis af dugfriske afsnit af udenlandske serier brast. Det skriver gratisavisen 24timer i dag.

På Netflix Danmarks Facebook-side klager flere af brugerne over, at det danske udvalg er for dårligt, og at det tager for lang tid, før de nyeste afsnit kommer på.

Niels Brügger, der er leder af Center for Internetforskning ved Aarhus Universitet, forstår godt, at brugerne er utilfredse, og han mener, at det kan blive et problem for Netflix, hvis tjenesten ikke kan levere det nyeste til de danske brugere.

"Når Netflix går ind på det danske marked, skal de have noget nyt. Hvis et brand som Nike vil sælge noget i Danmark, nytter det jo heller ikke, at de ikke har de nyeste modeller at vælge imellem. Det holder ikke i længden, hvis Netflix ikke får noget af det hjem, som folk vil se,' siger han til 24timer.

Men Netflix afviser kritikken.

"Netflix handler ikke kun om de nyeste film og tv-serier. Vi tilbyder en blanding af forskellige produkter, og nogle af dem er nye, men der er også meget indhold af ældre dato", lyder det fra kommunikationschef i Netflix Joris Evers.


Heller ikke mange nye serier hos Viaplay

En af de andre streamingtjenester på det danske marked er Viaplay. Direktør Niclas Ekdahl mener, at man hos Viaplay har så stort et udbud af tv-serier, at man godt kan konkurrere med Netflix. Men heller ikke hos Viaplay vrimler det med splinternye afsnit.

"Vi vil gerne have alle tilgængelige sæsoner, men det er kompliceret at få rettighederne til det hele," siger han og fortsætter: "Vi prøver både at imødekomme en efterspørgsel efter hele sæsoner af serier, mens vi også forsøger at få de nyeste afsnit af nogle serier på vores streamingtjeneste."


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002