Kontakt os






 

Nyt kendis-rejseprogram på Kanal 5
Torsdag 7. oktober 2010
Af Stig Hartvig Nielsen
 
I 2011 lancerer Kanal 5 en ny programserie med titlen '4-Stjerners Rejse'. I programmerne rejser fire kendte danskere på ferie sammen – verden over. Serien beskrives som "et rigtig 'feel good' program, hvor udfordringer, oplevelser og god mad under fremmede himmelstrøg er i centrum."
Destinationen kan hedde Paris, Tokyo eller Sao Paulo, præmissen er den samme. Det gælder om på fremmed grund at fremtrylle den bedste middag, og at finde på den bedste underholdning for sine tre ledsagere – og i sidste ende at få flest point som rejseleder.

I '4-Stjerners Rejse' tager fire kendisser på ferietur sammen for at skabe oplevelser og lave mad til hinanden. På rejsemålet vil de skiftes til at være rejseleder for hinanden en dag hver, og om aftenen byde på middag. Så imens gæsterne sendes ud på eventyr, forbereder værten aftenens menu.

Igennem ugen kan seerne følge, hvordan de fire kendte danskere reagerer, når de stilles overfor nye udfordringer i et fremmed land og samtidig skal rejse sammen med tre personer, som de ikke nødvendigvis kender i forvejen.

Kanal 5 skriver om '4-Stjerners Rejse,' at det bliver en underholdende ny måde at opleve en anderledes kultur og samtidig møde nye sider af fire kendte danskere, der udfordrer hinanden på mad og oplevelser i det store udland.



Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002