Kontakt os






 

Zulu Sommerbio under åben himmel
Onsdag 18. juni 2014
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Igen i år kører TV 2 Zulus rullende lærred ud i landet og giver danskerne gratis film hele sommeren.


Zulu Sommerbio kører igen rundt i sommerlandet med gratis film, og i år får syv forskellige, danske byer besøg. Der startes ud i Aalborg den 16. juli med komedien 'Anchorman 2', der bl.a. har Will Farrell, Christina Applegate, Harrison Ford og Jim Carrey på rollelisten. Filmen fortsætter, hvor den første film sluttede, når den feterede nyhedsvært, Ron Burgundy, og hans hold møder nye udfordringer i New York.

I år kommer det rullende lærred også forbi Aarhus, Odense, Sønderborg, Herning, Vejle og København, og bl.a. den prisbelønnede 'Dallas Buyers Club' med Matthew McConaughey er på programmet. Filmen, der modtog tre Oscars, bl.a. for 'bedste mandlige hovedrolle' og 'bedste mandlige birolle', udspiller sig i 1985 i Dallas, Texas, hvor den vaskeægte cowboy Ron Woodroof må indse, at han ikke længere kan leve et udsvævende liv som rodeorytter og kvindebedårer.

Mens 'American Hustle' med Christian Bale og Bradley Cooper byder på gode grin og dramatik i 70'ernes USA, er der romantik med Ethan Hawke og Julie Delpy i 'Before Midnight'.

Der er endnu flere film i vente, og danskerne kan glæde sig til Leonardo DiCaprio i 'The Wolf of Wall Street' og de prisvindende film 'Her' og 'Gravity'. Endeligt er der dybfølte toner med bl.a.Justin Timberlake i 'Inside Llewyn Davis'.


Arkivfoto: Zulu Sommerbio kører igen rundt i sommerlandet, og i år får syv danske byer besøg. (Fotocredit: TV 2)



Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002