Kontakt os






 

Grønland:'Vild med dans' direkte på KNR
Fredag 9. september 2016
Af Redaktionen
 
Når TV 2 i aften kl. 20. sender 'Vild med dans', så kan seerne i Grønland følge med - for første gang - direkte. Med tidsforskellen på fire timer er det kl. 16 grønlandsk tid. Seerne i Grønland får dermed mulighed for at stemme pr. sms - og det kunne måske blive på Julie Berthelsen.


En af de medvirkende i dette års udgave af 'Vild med dans' er den dansk-grønlandske sangerinde Julie Berthelsen. Hun er født i Aarhus, men vokset op i Grønland, og blev kendt igennem TV 2's talentkonkurrence 'Popstars' i 2002.

Julie Berthelsens medvirken i 'Vild med dans' har fået KNR til at lave en aftale med TV 2, sådan at dansekonkurrencen sendes direkte på KNR2 - samtidigt med på TV 2 i Danmark. Det er kl. 20 i Danmark og det svarer til kl. 16 i (det meste af) Grønland. Dermed kan de grønlandske seere også være med i sms-afstemningen i programmet.

Det er første gang KNR sender 'Vild med dans' direkte, oplyser planlægningschef i KNR, Niels Pavia Lynge, til TVnyt. Han tilføjer, at det dog ikke er første gang, at 'Vild med dans' sendes i Grønland. Programmet har kunnet ses i Grønland i mange år via de lokale tv-foreningers udsendelser.

Når KNR sender programmer fra dansk tv sker det normalt kun som samsending ved særlige lejligheder. Bl.a. når der er Folketingsvalg eller store sportsbegivenheder, oplyser Niels Pavia Lynge videre.



Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002