Kontakt os






 

God klipning i film fra Myanmar
Onsdag 28. januar 2009
Af Karsten Jensen
 
Anders Østergaards dokumentar 'Burma VJ - Reporter i et lukket land' fortsætter med at modtage international hæder.
Efter at filmen i november sikrede sig to priser på Amsterdams internationale dokumentarfilmfestival - blandt andet hovedprisen, har filmen nu også fået en pris på den verdenskendte Sundance Film Festival i Utah i USA.

Her modtog filmen i weekenden prisen for bedste klipning i konkurrenceserien 'World Cinema: Documentary'. Samtidig lykkedes det at få 'Burma VJ' solgt, så den nu også skal vises i USA. Den prisvindende danske dokumentarfilm er klippet af Janus Billeskov Jansen og Thomas Papapetros og produceret af Magic Hour Films i samarbejde med blandt andre DR.

'Burma VJ – Reporter i et lukket land' er en rystende beretning om aktivister i Myanmar, der med skjult videokamera og livet som indsats dokumenterer fra Myanmar under munkeopstanden for godt et år siden. I et lukket land uden adgang for udenlandske tv-hold, er det er op til aktivisterne selv at holde kampen i live på tv-skærme verden over. VJ's er almindelige borgere, der hemmeligt arbejder som reportere og smugler optagelserne ud af landet.


- - -

'Burma' er en ældre engelsk betegnelse for Myanmar. Det var de engelske kolonisatorer, der kaldte landet 'Burma' og dette navn blev altså anvendt, da Myanmar var underlagt engelsk kolonistyre og nogle år efterfølgende. Både før kolonitiden - og igen siden 1988 - har den korrekte betegnelse for landet været - og er fortsat - Myanmar. Navnet Myanmar er anerkendt af FN.


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002