Kontakt os






 

TV 2 Sport fejrede ét års fødselsdag
Mandag 14. april 2008
Af Karsten Jensen
 
Fredag var det et år siden, at TV 2 Sport blev sat i verden. Efter næsten 6.500 sendetimer og flere end 1.000 live-transmissioner konstaterer TV 2 Sport, at seerne har taget kanalen til sig.

Den 11. april 2007 meddelte Konkurrencestyrelsen, at den havde godkendt etableringen af selskabet TV 2 Sport A/S – et samarbejde mellem TV 2 Danmark og MTG. Blot få timer senere var den nye kanal i luften med blandt andet direkte dækning af UEFA Champions League.

I de efterfølgende måneder har TV 2 Sport fået følgeskab af søsterkanalen TV 2 Sport HD, som udelukkende sender sport i High Definition, samt sportssitet tv2sport.dk.

Claus Bretton-Meyer, adm. direktør, TV 2 Sport A/S, siger:

”Eksklusive rettigheder, et solidt distributionsnet og en engageret medarbejderstab har været med til at give TV 2 Sport en positiv start. Vi har slået vores navn fast og er godt på vej til at nå vores målsætning om at blive danskernes foretrukne sportsformidler. Men vi har absolut ikke tænkt os at hvile på laurbærene. I det kommende år vil vi fortsat arbejde målrettet på at sikre os de bedste rettigheder, udvikle nye programmer og ikke mindst styrke vores position på nettet”.

TV 2 Sport distribueres via kabel, satellit og bredbånd til cirka 1,3 millioner danske husstande.


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002