Kontakt os






 

USA: Fire dræbt da to tv-helikoptere kolliderede
Mandag 30. juli 2007
Af Stig Hartvig Nielsen
 
De fire ombordværende på to helikoptere fra to lokale tv-stationer KNXV og KTVK blev dræbt, da helikopterne kolliderede og styrtede mens de var i færd med at filme en politijagt i Phoenix, Arizona. Ulykken blev omgående dækket indgående af tv-helikoptere fra tre konkurrerende tv-stationer, med billeder af de brændende vrag.
Politijagter - filmet fra helikoptere - er uhyre populære blandt tv-seere i USA. I Los Angeles er der oven i købet en særlig SMS-ordning, således at seerne - mod betaling - kan få sendt en SMS, når tv sender direkte fra politijagter.

Konkurrencen blandt tv-stationerne om de bedste billeder er derfor hård.

Hele fem helikoptere med journalister og kameramænd var derfor på pletten under en dramatisk politijagt på en bilist i Phonex, Arizona, med direkte udsendelser fra begivenhederne.

Denne gang skete der ingen ulykker på jorden, men derimod i luften, da to af de fem helikoptere styrtede sammen.

Nyhedsreporter Craig Smith, der blev dræbt ved kollisionen, nåede lige at sige "Oh geez!" inden skærmen blev sort.

Det er så vidt vides første gang, at en sådan ulykke er sket.



Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002