Kontakt os






 

Ensidig krigsdækning i DR og TV 2
Onsdag 26. marts 2003
Af Stig Hartvig Nielsen
 
DR og TV 2's dækning af krigen mod Irak mødes nu med skarp kritik, fordi de danske militær-eksperters dominans gør den utroværdig. "Det er en ganske usædvanlig situation, at Danmark som den krigsførende nation, som vi rent faktisk er, har officerer fra det danske Forsvarsakademi til at kommentere krigen i Irak." Det fastslår Poul Villaume, der er ekspert i dansk sikkerhedspolitik og professor i historie på Københavns Universitet, til Netavisen Infopaq.
Han mener at de to militære eksperter på TV 2 Nyhederne og TV Avisen på DR, spiller en lige lovlig stor og dominerende rolle og at de mangler distance, da de i sagens natur ikke er fuldstændigt uafhængige: "Man må gå udfra, at de næppe vil udtale sig kritisk om de allierede styrker. Den rent militære side af sagen burde som minimum suppleres af uafhængige eksperter," siger Poul Villaume.

Poul Villaume er ikke i tvivl om, at den ukritiske tv-dækning på DR og TV 2 påvirker seerne, uanset hvor skeptiske de måtte være overfor krigen.

"Jeg er ikke sikker på andet end, at det påvirker mange til at indtage en mere positiv holdning til krigen end de hidtil har haft. Når flere danskere i nye meningsmålinger bakker op om krigen, så hænger det meget sammen med, at militæret har præget den løbende kommentering," slutter Poul Villaume overfor Infopaq.


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002