Kontakt os






 

Kim Ardal laver nyt produktionsselskab
Onsdag 17. august 2005
Af Poul Foged
 
Kim Ardal, 34 år og tidligere programchef på Metronome Productions og BLU, og manden bag tv-programmer som 'Hvem vil være millionær?', 'Popstars', 'Fra Skrot til Slot', 'Rent Hjem' m.fl., stifter nyt tv-produktionsselskab: Look Entertainment.
Med Look Entertainment ønsker Kim Ardal, at skabe et 100 % danskejet produktionsselskab – som alternativ til de store produktionsselskaber i Danmark, der næsten alle har internationale rødder, skriver Look Entertainment i en pressemeddelelse. Målsætningen for det nye selskab er at være førende på udviklingen af egne tv-formater, der har så høj kvalitet, at de kan afsættes på det internationale marked. Look Entertainment vil også satse på versionisering af succesfulde udenlandske formater til dansk tv.

Efter mere end 10 år i en branche, der hovedsageligt består af freelancere, har Kim Ardal set, hvordan mange af de dygtige programfolk er i konstant cirkulation mellem forskellige produktionsselskaber, og derfor ofte mangler et fast tilhørssted, hvor de kan komme af med deres ideer – og ikke mindst blive kontant honoreret for dem.

"Alt for mange gode idéer finder aldrig et hjem. Hos os kan branchens kreative folk komme med deres idéer og samtidig være sikre på, at der bliver arbejdet seriøst – og hurtigt - på at afdække idéernes potentiale. Vi har ingen syltekrukker", siger Kim Ardal.

Arbejdsmodellen er enkel. Når Look Entertainment i samarbejde med ophavsmanden til en idé har udviklet et tv-format, garanteres ophavsmanden 20 pct. af Look Entertainments overskud ved salg af formatet i udlandet.

Netop salg af tv-formater udenfor Danmarks grænser er en forretning i vækst – og nu ligger der altså et konkret tilbud til tv-branchens mange idé-folk om at blive en del af denne forretning, hedder det videre fra Look Entertainment.


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002