Kontakt os






 

Kanal 4 laver serie om Oliver Bjerrehus
Mandag 23. april 2012
Af Stig Hartvig Nielsen
 
'Olivers Kamp' er titlen på en ny serie, som stiller skarpt på fotomodel og tv-kendis Oliver Bjerrehus. Serien sendes på Kanal 4 til efteråret.

Oliver Bjerrehus har arbejdet for en række af de store modehuse, han har festet mere end de fleste og haft hele verden som sin arbejdsplads.

Oliver Bjerrehuus er Danmarks mest succesfulde mandlige model og en ombejlet medie-darling, der altid har været i pressens søgelys på godt og ondt, fortæller SBS i en pressemeddelelse.

I den nye Kanal 4 serie 'Olivers kamp' kan seerne til efteråret følge Oliver, når han ramler ind i sit livs største krise og forsøger at rejse sig selv igen ved at lægge playboy-livet på hylden for endelig at blive voksen.

"Jeg har grædt, festet og været i terapi med kameraet tændt. På et tidspunkt var jeg helt nede i kulkælderen – min kæreste og jeg havde slået op, jeg kunne ikke få lov at se min datter, og ugebladene jagtede mig. Det var en voldsom tid, og det bliver dokumenteret med de her udsendelser," siger Oliver Bjerrehuus.

I 'Olivers kamp' vil seerne opleve Oliver Bjerrehuus på hjemmefronten som alenefar, på photo shoots, på ferie, til træning, i terapi, til fester og i øvelokalet med sit rockband. Men også når han er sammen med sin mor, Suzanne Bjerrehuus, der selv har en meget klar holdning til, hvordan hendes søn skal leve sit liv.

"Mit liv er nok lidt mere ekstremt end de flestes, men på den anden side har jeg også nogle problemer som både mand og familiefar, som mange andre vil nikke genkendende til, når de ser dem på skærmen," forklarer Oliver Bjerrehuus, der er far til to børn.

Kanal 4 producerer 'Olivers kamp' i samarbejde med Popgun Production.


Arkivfoto: Oliver Bjerrehus - da han var gæstedommer i Topmodel. (Fotograf: Jakob Mydtskov)


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002