Kontakt os






 

Mikkelsen sikker på TV 2 privatisering
Onsdag 30. oktober 2002
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Selv om udredningen om TV 2s økonomi og salgbarhed først bliver færdig engang i november, så er kulturminister Brian Mikkelsen (billedet) overbevist om, at udfaldet bliver, at aktierne udbydes til en privat ejer. Daglige henvendelser om TV 2 og gennemsigtig proces gør, at ministeren ikke tvivler på TV 2 som business-case, skriver Berlingske Tidende i dag.
"Hver eneste dag får vi henvendelser fra interesserede medieaktører og koncerner. Og da det er en relativt gennemsigtig proces, så kender de jo godt både det økonomiske grundlag og betingelserne.Jeg vil selvfølgelig være mere eksplicit i konditionerne, men de ved, at der bliver stillet kvalitetskrav, og de vil koste noget. Men selv ud fra de betingelser, er der ingen af dem, som ikke tror, de ikke kan lave en business-case. Så derfor er jeg fuldstændig tryg ved den proces, som betyder, at vi får et privat TV 2, vi får nedsat licensen, og vi får afskaffet blandingsøkonomien i driften af TV 2",, siger Brian Mikkelsen til avisen.

Han mener, at danskerne vil være lige så glade for TV 2 efter en privatisering som nu, da de nye ejere vil have samme interesser i at levere kvalitet og nyhedsdækning til seere, som TV 2 gør nu .

Hvis TV 2 ikke blev solgt, ville licensen skulle stige, og det tror Brian Mikkelsen ikke, borgerne ville være interesserede i.


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002