Kontakt os






 


Mandag 24. juli 2006
Kulturministeren raskmeldt
Kulturminister Brian Mikkelsen er raskmeldt og klar til at genoptage arbejdet efter sin alvorlige hjertesygdom. Ministeren har været indlagt med en hjertelidelse, som oftest skyldes bakterier, der sætter sig på én eller flere hjerteklapper. Han har fået indopereret en pacemaker, og lægerne har erklæret ham 100 pct. rask. Efter sommerferien vender Brian Mikkelsen tilbage til Kulturministeriet, som under ministerens sygdom har været varetaget af transportminister Flemming Hansen. (TN)

Mandag 24. juli 2006
TV 2 beklager interview med krigstraumatiseret barn
"Det er ikke forsvarligt at vise et interview med et grædende barn, der netop er hjemvendt fra en krigszone". Det fastslår TV 2's administrerende direktør, som dermed underkender sin redaktionschef for at have bragt et interview med en dreng i følelsesmæssig krise. Læs mere

Mandag 24. juli 2006
TV 3 kan risikere, at Nynne-serie ikke må vises.
Et juridisk slagsmål mellem dagbladet Politiken og produktions-selskabet Angel Films om rettighederne til ’Nynne’, kan resultere i et forbud mod, at den stort anlagte serien vises. Læs mere

Mandag 24. juli 2006
Det nordiske tv-samarbejde flytter til København
Efter 10 år med hovedkvarter i Norge, flytter det nordiske tv-samarbejde, Nordvision, pr. 1. august sit sekretariat til København. Ny generalsekretær bliver Henrik Hartmann fra DR Undervisning. Læs mere

Søndag 23. juli 2006
Libanon: LBC's tv-sendere bombet
I forbindelse med konflikten i Mellemøsten, har israelske kampfly bombarderet tv-master i byerne Fatka, Sannine og Terbol i det nordlige Libanon, rapporterer flere medier ifølge Ritzau. Libanesiske myndigheder oplyser, at en sendemast, der benyttes af landets tv-station, LBC, blev ramt. Angrebene har kostet en medarbejder hos LBC livet, mens yderligere en person blev såret, oplyser tv-stationen til det franske nyhedsbureau AFP. (TN)

Torsdag 20. juli 2006
Premiere på bådbygger-program
John West ejer San Diegos 'Ultra Customs Boats' og er en af USA's mest succesrige bådebyggere, kendt for sin stil og evne til at fremstille både, der fuldt ud lever op til kundens specifikke ønsker. Denne originale serie følger West og hans team, når indretning, lyd, krom og farver går op i en højere enhed, og unikke både skabes. Tirsdag den 1. august klokken 19.00 er premieren på Viasat Explorer. (KJ)

Torsdag 20. juli 2006
Canal+ med flere HDTV-tilbud
Canal+ var den første tv-kanal med en HDTV kanal i Norden. Nu fortsætter Canal+ sin satsning indenfor HDTV ved at vise sæson ét af verdens største og dyreste tv serie til dato, Rome, denne gang i high definition. Læs mere

Onsdag 19. juli 2006
'Hundehviskeren' kræves fjernet fra TV 2
1500 hundevenner har ifølge JydskeVest­kysten skrevet under på, at programserien 'Hun­dehviskeren' bør fjernes fra TV 2. Men tv-stationen afviser protesterne, og vil måske købe endnu flere afsnit af den kontroversielle serie. Læs mere

Onsdag 19. juli 2006
UK: BBC klager over OL-sendetid
BBC er ophidsede over, at det amerikanske tv-selskab NBC har fået overtalt den olympiske komite IOC til at flytte på enkelte af disciplinerne, for at de skal være tilgængelige for amerikanske seere under OL i 2008, skriver MediaGuardian iflg. Berlingske Tidende. "Hele ideen med OL er, at publikum over hele verden sidder og ser stor sport direkte, og det skaber drama som vil gå tabt", siger en chef i BBC. (TN)

Onsdag 19. juli 2006
Viasat nu med National Geographic og CNBC
Viasat offentliggør i dag tilføjelsen af to nye kanaler til Viasats satellitkunder i Norden og Baltikum. Læs mere

Onsdag 19. juli 2006
Zulu-drenge udvikler radiokoncepter
Det er ingen hemmelighed, at TV 2 ser sig den naturlige køber af det tidligere Sky-netværk, FM5. TV 2 har derfor nedsat et udvalg, der skal udvikle radiokoncepter i front er direktørerne for TV 2 Network, bagmændene bag TV 2 Zulus succes, Keld Reinicke og Palle Strøm, der får hjælp af den tidligere DR- og Sky Radio-mand Eik Frederiksen. Læs mere

Onsdag 19. juli 2006
USA: George Bush tvang tv-stationer til censur
USA’s præsident George Bush og den britiske premiereminister Tony Blairs samtale har tvunget amerikanske tv-stationer til at trykke på censur-knappen. Bush og Blair var ikke klar over, at deres mikrofoner var tændt og Bush sagde til Blair om de seneste udviklinger i Mellemøsten: “See, the irony is that what they need to do is get Syria to get Hezbollah to stop doing this shit, and it’s over.” Og ordet ”shit” er altså ikke et af de ord som de amerikanske reguleringsmyndigheder, FCC, tillader bliver brugt i prime time på det gratis-kanalerne. (KJ)

Onsdag 19. juli 2006
Robbie på TV3
TV3 har sikret sig rettighederne til at transmittere direkte fra Robbie Williams koncerten på Roundhay Park i Leeds i England i september. Læs mere

Onsdag 19. juli 2006
UK: BBC’s 'Panorama' får bedre sendetid
Det gamle og hæderkronede aktualitetsprogram på BBC One, Panorama, kommer igen til at ligge i prime time når vintersendeplanen tages i brug. Programmet har kørt siden 1953 og fra januar flyttes programmet fra søndag aften til mandag kl. 20.30. I den nye vinterplan indgår også en række andre store satsninger, blandt andet en ny drama-serie om Robin Hood og Sheriffen fra Nottingham. (KJ)

Onsdag 19. juli 2006
UK: Jerry Springer show for retten
Handelsdomstolen skal nu vurdere om det kontroversielle Jerry Springer show er for hård kost for briterne. Firmaet Flextech Television har de britiske rettigheder og kontrakten forpligter dem til at fortsat at købe programmet. Kontrakten løber på ubestemt tid – eller så længe showet produceres, men firmaet vil nu ud af kontrakten med Universal Studios, skriver Politiken. ”Jerry Springer overskrider grænserne for, hvad tv-seerne kan klare,” mener Flextech Television ifølge Politiken. (KJ)

[<] 1 2 3 4 5 6 [>]








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002