Kontakt os






 

Lokal-tv-veteran fra Roskilde er død
Tirsdag 8. januar 2013
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Få dage efter sin 75 års fødselsdag den 2. januar døde Roskildes store lokal-tv-pioner Villy Nielsen.

Villy Nielsen var uddannet radiomekaniker, og siden 1965 har han arbejdet med video. Han var en af de første i Danmark, der producerede egentlige tv-udsendelser i stedet for film. Han var med helt fra den spæde start i 1972, hvor der blev gennemført forsøg med lokal-tv via kabel. Da muligheden for at lave æterbåren lokal-tv i 1984 åbnede sig var Villy Nielsen idémanden bag en lokal tv-station i Roskilde. Bent Helvang blev den første chef for Kanal 3, som den nye lokale tv-station kom til at hedde i 1985. Men efter nogle år blev Villy Nielsen selv tv-chef og var det i en lang årrække – samtidigt med at han hele tiden producerede timevise af lokale udsendelser.

Den lokale tv-kanal i Roskilde skiftede navn flere gange. Blandt navnene var: Kanal 3 Roskilde, TV Sjælland, Kanal 3 Midtsjælland og TV Midtsjælland. Da det gik bedst var der næsten 20 lønnede medarbejdere, et dagligt seertal på op mod 150.000 og i perioder udsendelser døgnet rundt. I 1995 fik KODA imidlertid sat en stopper for den store succes. Med et krav om 1,5 mio. kr. gik TV Midtsjælland konkurs .

De senere år har forholdene været mere beskedne. Midlerne har været små, og den lokale tv-station i Roskilde har således sendt fra Villy Nielsen egen lejlighed i Ringstedgade i Roskilde, og sendetiden har været kortere end før. Navnet har senest været Roskilde Lokal TV (RLTV) og derefter blot Roskilde TV. Her har Villy Nielsen været bestyrelsesformand.

Villy Nielsen stod selv for hovedparten af produktionen og redigeringen på Roskilde TV, han var kendt og afholdt af alle i lokal-tv branchen. Han efterlader sig tre børn – Søren, Dorthe og Lise - der alle arbejder med tv.

Villy Nielsen bisættes fra Roskilde Domkirke tirsdag den 15. januar kl. 12.


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002