Kontakt os






 

Kloge hoveder hitter på tv
Fredag 19. august 2005
Af Thomas Nielsen
 
Intelligens og paratviden er i højsædet i efterårets TV-programmer: TV 2 intelligenstester den danske befolkning, mens TV Danmark forsøger at finde Danmarks klogeste barn.
Kloge børn keder sig aldrig, sagde man engang. Nu vil det vise sig om kloge børn (og voksne) keder tv-seerne eller ej. To forskellige underholdningsprogrammer sætter i efteråret fokus på intelligens og paratviden - det ene med børn i hovedrollen, skriver Berlingske Tidende.

Til september vil man takket være TV 2 kunne finde ud af, om man virkeligt er så klog, som man selv går og tror. tv-stationen lover ligefrem »landkampsstemning fra København til Skagen«, når værterne Henriette Honoré og Peter Kær inviterer seerne til at deltage i det, som tv-stationen kalder en 2landsdækkende intelligensfest".

TV 2 sender direkte, når ti kendte danskere sammen med repræsentanter for seks faggrupper bestående af landmænd, frisører, P-vagter, direktører, musikere og håndværkere dyster om, hvem der er mest intelligente.

Undervejs i programmet kan seerne selv lade sig teste i de samme spørgsmål og opgaver, som også findes på hjemmesiden test.tv2.dk. De anonyme svar indgår i landsresultatet, og dermed mener TV 2, at vi endelig kan få svar på, om jyderne er klogere end københavnerne, og om frisører er mere intelligente end direktører.

På TV Danmark blændes der 31. august op for 'Danmarks Klogeste Barn', som er en konkurrence i paratviden for børn.

I programmet beviser 11-12 årige, at de inden for mange emner fuldt ud kan matche "voksen paratviden". De 80 deltagere fra hele landet er fundet blandt mere end tusinde ansøgere, og de vil, i 10 programmer, kæmpe om en plads i finalen, hvor Thomas Mygind kårer Danmarks klogeste barn. København er repræsenteret med en enkelt deltager - Maria med speciale i diabetes.

Børnene skal også dyste på generel paratviden, og endelig skal de i en tredje konkurrence vise mod til at satse og evnen til at tænke strategisk.

"Konkurrencen er hård hele vejen, og der er kun én vinder af hvert program, som får en plads i finalen, hvor det gælder titlen som Danmarks Klogeste Barn", skriver TV Danmark i sin pressemeddelelse.


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002