Kontakt os






 

Claudia Rex bliver vært for nyt tv-show
Torsdag 20. november 2014
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Mange kender hende fra TV 2's 'Vild med dans', men snart skal den professionelle danseinstruktør Claudia Rex være vært for et nyt dating-program på TV3 med titlen 'Bikini Island'.


Hver fredag optræder Claudia Rex i 'Vild med dans' som professionel dansepartner til 'nydanseren' Johannes Nymark. Men snart vil den 28-årige dansemus også optræde i andre lette gevandter end lige samba- og chachacha-kjoler. Ugebladet Her & Nu skriver iflg. TV 2, at Claudia Rex bliver vært for dating-showet 'Bikini Island' på TV3.

Der er tale om et nyt, originalt tv-format, der produceres af Mastiff TV, og hvor et antal deltagere mellem 18 og 30 år er med i et socialt spil, som sætter deres taktiske og menneskelige evner på prøve.

Her & Nu skriver videre, at optagelserne til første sæson af 'Bikini Island' blev optaget på Koh Rong Island i Cambodia i sommer - og dermed ikke på Maldiverne, der først var inde i billedet.

Claudia Rex har tidligere vist sig i badedragt på tv-skærmen, da hun deltog i TV3s kendiskonkurrence 'Stjerner på vippen' i efteråret 2013.


Se også: http://www.tvnyt.com/artikel/default.asp?id=22812


Arkivfoto: Claudia Rex fra 'Vild med dans' på TV 2. (Fotograf: Michael Langhoff/TV 2)



Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002