Kontakt os






 

Norsk forslag om nordisk kultur-kanal
Onsdag 10. marts 2010
Af Stig Hartvig Nielsen
 
I Norge har der i lang tid været en massiv kritik af den tiltagende amerikanisering af norsk tv. Både NRK og de kommercielle tv-kanaler sender alt for mange engelsk-sprogede programmer. Som modvægt foreslås, at de nordiske lande i fællesskab opretter en special-kanal, der udelukkende sender skandinaviske kulturprogrammer. Forbilledet er tysk-fransk Arte. Men det er spild af ressourcer, mener den danske regering og DR.
Bag forslaget om en ny fælles nordisk kultur-kanal står både kulturpersonligheder og politikere i Norge. Iflg. Kristeligt Dagblad er det forfatter Ingeborg Moræus Hansen, der står bag et opråb til politikerne for flere nordiske og europæiske programmer på tv. Hun får opbakning fra kollegaen Helene Uri, som til Aftenposten siger, at det er bedrøveligt, at indbyggere i nordiske lande oftere skifter over til engelsk, når de møder hinanden, og at de nordiske sprog bliver drastisk reduceret.

Forslaget får opbakning fra Høyre, Venstre, Fremskrittspartiet og Kristelig Folkeparti i Norge.

Men fra dansk side er modtagelsen kølig. Hverken Venstre eller Dansk Folkeparti bakker op om forslaget. Medieordfører for Venstre Ellen Trane Nørby mener ikke, at man skal etablere en ny tv-kanal. Hun vil hellere bruge ressourcer på at styrke det nordiske indhold på de eksisterende kanaler.

DR's generaldirektør, Kenneth Plummer, mener heller ikke, at tiden er moden til en fælles kanal, men kalder idéen for en interessant tanke.


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002