Kontakt os






 

Flere muligheder med HbbTV end tekst-tv
Torsdag 16. maj 2013
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Mens DR ingen planer har om at lukke tekst-tv-foreløbig, så lukkede BBC sit tekst-tv (Ceefax) i 2012 og erstattede det med HbbTV. HbbTV giver mange flere muligheder end tekst-tv, og DR har da også testet systemet siden foråret 2012 og i DRs nyeste Publicservice Redegørelse står, at projektet vil blive evalueret i år, hvor der også skal træffes afgørelse om, hvorvidt HbbTV skal indføres permanent.
Grafisk er tekst-tv ikke noget at råbe hurra for, så i en visuel tid er der meget mere knald på HbbTV, der giver adgang til internettet og ikke mindst til brug af foto og video. Det skriver BFE i nyhedsbrevet DigiMail.

BFE vurderer, at der pt. er 175.000 fjernsyn i de danske hjem, som kan modtage HbbTV og det er en feature, som typisk har været standard i modellerne siden januar 2012. Nogle lidt ældre modeller vil kunne opdateres, og andre modeller har featuren indbygget men der er ikke åbnet for den endnu fordi DR 'kun' kører pilotprojekt.


Fordele for hele værdikæden

Peter Mølsted, seniorkonsulent i DR Distribution, er formand for de nordiske broadcasteres arbejdsgruppe som under NorDig ser på den tekniske side af den åbne standard.

Han fremhæver, at fordelene ved HbbTV bl.a. er, at det er en eksisterende, åben standard, som er let at implementere i fjernsynene og hvor det er nemt at føre eksisterende internetindhold over på fjernsynsskærmen.

For forbrugerne er det også nemt at få adgang til: Det er blot et tryk på én knap på fjernbetjeningen. Så der er fordele for hele værdikæden.


Udbredelsen er udfordringen

Udfordringen for HbbTV er, at da det er noget relativt nyt, så vil det tage nogle år inden udbredelsen er lige så stor som fjernsyn, der kan modtage tekst-tv.

Men kigger vi rundt om i Europa, har flere lande allerede taget HbbTV til sig, så der er næppe tvivl om, at udviklingen på indholdssiden vil gå stærkt. For broadcastere, indholdsleverandører og udviklere er der den fordel, at dét, der udvikles til internettet, automatisk kan bruges - det kan derfor gå hurtigt og værre billigt at lancere nye applikationer.

Det internationale samarbejde foregår i HbbTV Consortium, som blev startet i 2010 og har flere end 60 medlemmer. Langt de fleste lande i Europa har det i gang eller er på vej, ligesom USA, Japan, Australien, Sydøstasien og Kina er med på vognen.




Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002