Kontakt os






 

Stofa 'StartForfra' i op til 48 timer
Onsdag 27. juni 2012
Af Karsten Jensen
 
Som den første danske tv-distributør udvider Stofa StartForfra, så tv-seere nu kan gå op til 48 timer tilbage i deres programguide og starte programmer forfra.
I samarbejde med de danske antenneforeninger har Stofa netop afsluttet forhandlingerne om en udvidelse af den populære tv-tjeneste, 'StartForfra'. Med 'StartForfra' kan man starte et allerede begyndt tv-program forfra med et simpelt tryk på fjernbetjeningen.

Danskerne ser mere og mere tv, hvor de vil, på hvad de vil og hvornår de vil. Og nu kommer 'StartForfra+', som giver tv-seerne mulighed for helt at vriste sig fri af de fastlagte programplaner.

StartForfra+ giver Stofa-kunder mulighed for at starte forfra helt op til 48 timer tilbage i den elektroniske programguide.

"Med 'WebTv To Go' gav vi seerne mulighed for at se tv, hvor de har lyst. Med 'StartForfra+' giver vi nu seerne mulighed for at se, hvad de vil, når de vil. De to produkter tilsammen betyder, at Stofa-kunder har langt mere frihed til selv at tilrettelægge sit tv-forbrug, end de traditionelle kabel-tv kunder har," udtaler Kim Falkenhard, 'content direktør' hos Stofa.

Aftalen omkring 'StartForfra+' omfatter alle DRs tv-kanaler, TV 2 regionskanaler og nabolandskanaler – og dertil kommer en lang række kommercielle kanaler.

Bare i år er halvanden million tv-programmer startet forfra hos de antenneforeninger, som samarbejder med Stofa.

"Det er fantastisk at det her er lykkedes os at skabe en tjeneste, som både giver forbrugerne mere valgfrihed, og som samtidig også er en velset tjeneste hos programselskaberne. Tv-stationerne bruger bunker af penge på at producere kvalitetsprogrammer og med denne tjeneste sikrer vi, at endnu flere har mulighed for at se med," forsætter Kim Falkenhard.

Tjenesten omfatter alle de programmer, der allerede i dag kan startes forfra, bortset fra spillefilm.


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002