Kontakt os






 

Charlie mere populær end Zulu i Skanderborg
Fredag 27. februar 2009
Af Karsten Jensen
 
Skanderborg Antenneforening afholdte i går ordinær generalforsamling. Her viste det sig, at der var større tilslutning til TV 2 Charlie end til ungdomskanalen TV 2 Zulu.
I år havde 1.723 afgivet stemme til kanalvalget, der også kunne foretages elektronisk. Halvdelen af de godt 1.700 stemmer blev afgivet elektronisk.

”Sidste år stemte færre end 1.700 medlemmer. Så jeg tror, vi vil se en stigning de næste år, når folk får øjnene op for netafstemning,” siger bestyrelsesmedlem i Skanderborg Antenneforening, Bent Larsen, til Horsens Folkeblad.

Afstemningen bød ikke på revolutionerende ændringer, men bød dog på nye prioriteringer.

Tidligere har TV 2 Zulu været en af de mest populære kanaler, men er nu overhalet af fire andre kanaler. Kun tre pladser længere nede optræder den nye, 6'eren og afstemningen viser, at medlemmerne foretrækker TV 2 Charlie frem for TV 2 Zulu.

”Det afhænger af, hvem der stemmer. Det er som regel fatter i huset, der bestemmer, hvad husstanden skal se. Derfor har eksempelvis MTV før været på vej ud af programpakken. Husstandene skulle holde husråd og sammen beslutte sig,” udtaler antenneforeningens formand, Henrik Christensen, ifølge folkebladet.

Valget af kanaler hænger nøje sammen med prisen på kanalen. De 12 mest populære kanaler er ikke i den dyre ende, dog med undtagelse af 6’eren og TV 2 Sport.

”Det viser, at folk gerne giver penge for at få god kvalitet. Og dét frem for kvantitet. Desuden er TV 2 Sport helt oppe på en 11. plads, selvom den er dyrest, fordi folk gerne vil se sport,” konkluderer Henrik Christensen.

For at modtage den store tv-pakke i antenneforeningens net koster det fremover kr. 3.195 kr. En pris, der ikke svarer til de reelle udgifter for alle kanalerne i fuldpakken, men da antenneforeningen ønsker at konkurrere på prisen blev der ikke lagt op til en stor prisstigning. Dette betyder dog, at visse kanaler måske må udgå i Skanderborg Antenneforenings Fuldpakke.

”Vi ville gerne arbejde for, at man kan vælge individuelle pakker, men sådan som Danmark er skruet sammen, kan man ikke,” forklarer formand for Skanderborg Antenneforening til Horsens Folkeblad.


Foto: Arkivfoto fra programmet 'Charlie Quizzen'.


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002