Fredag 3. november 2006
Qatar: Ny tv-kanal vil missionere for islam
En ny arabisk satellit-tv-kanal ved navn al-Ummah (den islamiske nation) er blevet etableret med det formål at forsvare profeten Muhammed, formidle "det sande billede af islam" samt missionere blandt ikke-muslimer, skriver den saudiske avis Saudi Gazette, iflg. Jyllands-Posten. Ifølge avisen rygtes den indflydelsesrige, Qatar-baserede prædikant Yussuf al-Qaradawi, som var en af frontfigurerne i kampagnen mod Danmark under Muhammed-krisen, at være blandt kanalens ejere. Prøveudsendelser begyndte for en måned siden, og kanalen kan nu ses, hvis man har adgang til en af de arabiske satellitter Nilesat eller Arabsat. (TN) |
Fredag 3. november 2006
David Letterman tilbage på Zulu i december
Frem mod den 28. september gik det kun én vej for seertallet på David Letterman - tilbage. Færre og færre seere betød, at man sendte programmet senere og senere, og til sidst valgte TV 2 at stoppe samtidig med at TV 2 skulle betale en højere pris for programmet. Det fik dog seerne op af stolene og TV 2 har nu bestemt sig for igen at vise David Lettermans populære show.
Læs mere |
Fredag 3. november 2006
TV 2 frifundet i Konkurrenceankenævnet
Konkurrenceankenævnet har omstødt kendelsen fra Konkurrencerådet fra december 2005, der fandt, at TV 2s årsrabat til annoncører i 2001-2005 var misbrug af dominerende stilling. Læs mere |
Torsdag 2. november 2006
Huxi Bach vært i satireprogram på P3
Den tidligere 'Boogie'-vært fra DR1, Huxi Bach vil fra mandag den 6. november kunne opleves i programmet ’Den 5. kolonne’ på DR's P3. Her vil dagens nyheder, mandag-fredag mellem kl. 16 og 18, blive taget under satirisk behandling. (KJ) |
Torsdag 2. november 2006
Saseline Sørensen og Omar Marzouk laver "extreme makeover"-boligprogram på TV3
Saseline Sørensen og Omar Marzouk er blevet valgt som frontfigurer og værter på et nyt boligprogram på TV3, hvor etniske danskere lukker dørene op til deres hjem - for at lade hjemmet undergå en "extreme makeover" af arabiske, kinesiske, serbiske og tyrkiske familier. Det skriver Se og Hør i dag. Saseline Sørensen har malaysisk baggrund mens Omar Marzouk har sine rødder i Egypten. (SHN) |
Torsdag 2. november 2006
MATADOR musical også i 2008
DR RadioUnderholdningsOrkestrets musical MATADOR - nu også i 2008. 1000 ekstra billetter er frigivet til sæson 2007. Billetsalg til en ny spilleperiode i 2008 begynder på søndag. (KJ) |
Onsdag 1. november 2006
TV 2's facade flået ned af vinden
Et halvt ton glas ligger knust foran TV 2's lokaler på Støberigade i Københavns Sydhavn, oplyser Ingeniøren. En fejl i den mekanisme, der skulle trække solgardinerne i den dobbelte glasfacade op i tilfælde af kraftig blæst , er formentlig årsag til, at de yderste glaslameller er blevet smadret. Der er ikke sket nogen personskade. (SHN) |
Onsdag 1. november 2006
Kanal 5 fik seerrekord i oktober
Med en kommerciel seerandel blandt personer 15-44 år på 7,0 procent i oktober havde Kanal 5 i sidste måned den bedste måned nogensinde. Også Kanal 4 klarede sig pænt. Læs mere |
Onsdag 1. november 2006
TV 2 vil lancere dansk YouTube
TV 2 vil lancere sin egen version af den populære tjeneste YouTube, hvor internetbrugere kan down- og uploade videomateriale. Tjenester som YouTube har den seneste tid været i søgelyset for krænkelse af ophavsrettigheder. (KJ) |
Onsdag 1. november 2006
Al-Jazeera International fra 15. november
Den kendte nyhedsstation Al-Jazeera kan i dag fejre sin 10 års fødselsdag og kan samtidigt - langt om længe - sætte en dato på lanceringen af en - næsten - verdensomspændende tv-kanal på engelsk. Al-Jazeera International går i luften fra den 15. november. Læs mere |
Onsdag 1. november 2006
Bureau: SBS kan opnå mindre fremgang
I en kommentar i et nyhedsbrev skriver, Flemming Jensen, direktør i Mediaedge:cia, at SBS TV kan opnå en mindre fremgang i forhold til i år, med lanceringen af endnu en kanal. Men mediebureauet vurderer dog, at det vil ske på det de kalder en billig baggrund. Læs mere |
Onsdag 1. november 2006
Premiere på ny sæson af 'Skadestuen'
I morgen har TV3 premiere på en ny sæson af 'Skadestuen'. I 'Skadestuen' følges læger og sygeplejersker på deres arbejde og privat. Medmenneske- lighed, dramatik, humor og romantik er hovedingredienserne i serien. 'Skadestuen', med originaltitlen 'E.R.' er iflg. Viasat en af verdens mest sete serier. Serien har modtaget flere anerkendte priser. Premiereafsnittet i den 13. sæson kan ses på TV3 torsdag den 2. november kl. 21. (KJ) |
Onsdag 1. november 2006
Voom HD til Skandinavien
Fra i dag er det nu muligt at se den amerikanske HD-kanal, Voom, i Skandinavien og de baltiske lande. Kanalen distribueres af NonStop Television og bliver en del af Canal Digitals HD-pakke, oplyser NonStop TV. I følge tvnyt.coms oplysninger bliver kanalen dog ikke tilgængelig i Danmark. Voom HD byder på film, underholdning og dokumentarer døgnet rundt. (KJ)
|
Onsdag 1. november 2006
DR2-program vandt FIAT Award
Vinderen af den såkaldte FIAT Award bliver hvert år udpeget af den internationale sammenslutning af tv-arkiver, International Federation of Television Archives. Og i år var det DR2-programmet 'Store danskere' om Knud Rasmussen, der løb med sejren.
Læs mere |
Onsdag 1. november 2006
DR-program om døden får pris i Japan
Valgt ud blandt 191 deltagende tv-programmer blev tv-dokumentaren 'Thomas' talte dage', der er lavet af DR's programmedarbejder Trine Mølgaard og har haft Thorkild Nyholm og Niels Hagen Rasmussen fra DR Undervisning som redaktører, hædret med prisen 'The Japan Foundation President's Prize'. Læs mere |
[<] 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11
|