Kontakt os






 


Lørdag 30. august 2003
Murdoch kandidat til TV 2-køb
Den australske mediemogul Rupert Murdoch skal med sit selskab News Corpo-ration regnes som seriøs kandidat til at købe TV 2/Danmark. "News Corpo-ration er en rigtig ejer af TV 2/Danmark", fastslår Kasper Krüger, der er adm. direktør for Murdochs medieforetagende i Danmark, Sky Radio. Læs mere

Lørdag 30. august 2003
DR og TV 2 vandt priser på tv-festival
Det var DR og TV 2 der - med en enkelt undtagelse - vandt samtlige priser på årets tv-festival, som sluttede fredag aften med en stor gallafest i København. DR vandt fire programpriser og de tre værtspriser, mens TV3 fik tildelt en enkelt programpris. TV 2 vandt seks programpriser - ingen værtspriser, men til gengæld blev TV 2 Nyhedernes mangeårige korrespondent Ulla Terkelsen belønnet med den fornemme ærespris. Læs mere

Fredag 29. august 2003
Er tv-underholdningen i krise?
TV 2s nyudnævnte underholdningsredaktør Gitte Madsen havde mindre end fire uger i jobbet i bagagen - og derfor ingen konkrete programplaner - da hun stillede op til debat om tv-underholdning i krise på Tvfestival.dk. Sammen med chefen for underholdningen på DR 2, Mikael Bertelsen, blev hun mødt af kritik af, at tv-underholdning er endt i konceptjageri og mangler fornyelse. Læs mere

Fredag 29. august 2003
Tyskland: ARD og ZDF fortsætter på Astra
De to tyske kanaler ARD og ZDF har forlænget aftalen med Astra om distribution af sine kanaler via satelitterne på 19,2 øst. Aftalen løber nu helt frem til 2022, oplyser digitv.de iflg. sattv.dk. Det oplyses videre, at de mange tyske analoge kanaler ikke stopperlige med det samme. Målet er inden 2010, og det mener man er realistisk hos ARD. (SHN)

Torsdag 28. august 2003
Digital-tv standard har 10-års jubilæum
Berlin er endnu det eneste sted, hvor man har taget konsekvensen af tv-digitaliseringen og slukket for de analoge jordbaserede tv-sendere. I Danmark skal man enten have kabel, en digital satellitmodtager eller bo i nærheden af Tolne- eller Frejlev-masterne i Nordjylland for at se digital-tv, skriver Ingeniøren i dag: http://www.ing.dk/apps/pbcs.dll/article?AID=/20030828/ELEKTRONIK/108290046. (SHN)

Torsdag 28. august 2003
Ny analyse viser at TV 2-kvalitet er i top
Danskerne opfatter først og fremmest TV 2 som en kvalitets-tv-kanal. Det fremgår af en ny undersøgelse fra Wilke Markedsanalyse, der har spurgt et repræsentativt udsnit af 4.000 danskere i alderen 15-50 år. Det skriver TV 2 | medienyt, der udkommer i morgen, fredag. Undersøgelsen viser også at DR1 først og fremmest opfattes som en "traditionel" tv-kanal, mens TV3 er "hyggelig" og TvDanmark2 er "ungdommelig". Læs mere

Torsdag 28. august 2003
UK: Mere sex og nøgenhed på britisk tv
De ellers så blufærdige briter udsættes for både mere nøgenhed og mere sex på tv-skærmen - men dog først efter kl. 21. Det fremgår en af under-søgelse som The Broadcasting Standards Commis-sion, Independent Television Commission og BBC har lavet i fællesskab. Af de skræmmende tal fra undersøgelsen fremgår det bl.a. at sex-scenerne er mere end fordoblet - fra 6 til 14 pct. - siden 1999. Tv-stationerne holder sig dog - generelt - til kun at vise sex og nøgenhed efter kl. 21. Læs mere

Torsdag 28. august 2003
Uro i DR-ledelse om nyhedsstruktur
Allerede før DR-bestyrelsens møde i næste uge er der strid om planerne for ny nyhedsstruktur, skriver Berlingske Tidende. Flere medlemmer af bestyrelsen er skeptiske over for det kompromis-udspil, som generaldirektør Christian S. Nissen har udarbejdet om en begrænset opdeling af radio- og tv-nyhedsdelen. Læs mere

Onsdag 27. august 2003
Public service-kontrakt med TV 2 på plads
TV 2/DANMARK og kulturminister Brian Mikkelsen har nu indgået en public service-kontrakt, som nøje fastlægger de forpligtelser, TV 2 skal opfylde fra 1. januar 2003 til 31. december 2006. Læs mere

Onsdag 27. august 2003
DR nedtoner salg af børne-tv i udlandet
DRs anstrengelse for at sælge nordiske børneprogrammer på det internationale tv-marked i samarbejde med SVT, NRK og YLE bliver nu skrottet, skriver Børsen i dag. De fire tv-stationerns fælles selskab, Nordmagi, er trådt i solvent likvidation, da det viste sig at forretningsidéen om at sælge nordisk kvalitets-børne-tv til udlandet ikke holdt. Rettighedsproblemer og det faktum at Nordmagi på internationalt plan var meget små, var også medvirkende årsager til lukningen af Nordmagi-samarbejdet, der blev etableret i marts 1999. (SHN)

Onsdag 27. august 2003
Ny udgave af Radio TV Håndbogen
I dag udkommer den 29. udgave af Radio TV Håndbogen - den eneste samlede og detaljerede oversigt over radio- og tv-stationerne i Danmark, Færøerne og Grønland. Bogen udgives af Hartvig Media og den populære håndbog har fået ny chefredaktør - Knud Hyllested - der netop er blevet ansat i Hartvig Media. Bogen koster 100 kr. + porto og kan bestilles pr. e-mail fra rtvh@wmr.dk. (SHN)

Onsdag 27. august 2003
Tyskland: Dom for at sælge smartcards
Landsretten i Hamburg har afsagt kendelse, der falder ud til fordel for betalingskanalen ’Premiere’ i forbindelse med salg af tomme smartcards og programmeringsudstyr, og kendelsen betyder, at betalingskanalerne nu står stærkere i kampen mod tv-piraterne. Læs mere

Tirsdag 26. august 2003
Beskyldning om trussel mod Per Stig forkert
I Berlingske Tidende i dag citerer kulturminister Brian Mikkelsen udenrigs-minister Per Stig Møller for engang, at skulle være blevet mødt med en trussel fra én af de nuværende direktører i DR i form af udtalelsen om, "at når han og de andre revolutionære kom til magten, så skulle Per Stig nok komme til at dingle fra lygtepælen". Per Stig Møller oplyser, at kulturministerens påstand i avisen ikke er korrekt. Ganske vist har Per Stig en gang modtaget en sådan trussel, men det var fra en person uden nogen tilknytning til DR. Generaldirektør Christian S. Nissen har i dag orienteret medarbejderne i DR om sagen, og udtaler, at "det naturligvis er en helt uantagelig beskyldning for mig og de andre direktører i DR at blive mødt med". (SHN)

Tirsdag 26. august 2003
Bent Helvang fratræder TvDanmark
Efter 14 år som adm. direktør for Kanal 2-TvDanmark 2 - og før det direktør for Vestegnens Lokal TV - er Bent Helvang fratrådt sit job i Mileparken pr. 1. august, og ved udgangen af september fratræder Bent Helvang helt TvDanmark. Læs mere

Tirsdag 26. august 2003
Viasat taber sag mod antenneforening
Højesteret har i dag slået fast, at Viasat ikke kan bestemme antenneforenin-gernes programpakker. Viasat havde stævnet Hjørring Antenneselskab for at nedprioritere 3+ kanalen i foreningens programpakke, fordi man ikke syntes om, at foreningen havde anbragt 3+ i den dyreste programpakke, så en række kanaler som Discovery og BBC kom foran 3+. Læs mere

1 2 3 4 5 6 7 [>]








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002