Kontakt os






 

Lukkede sportskanaler betyder ændrede kanalpakker
Onsdag 3. juni 2015
Af Eric Larsen
 
I sidste uge kom det frem, at Canal8 Sport fusionerer med Eurosport 2 og bliver til én kanal. Men også Kanal Sport opgiver nu at komme tilbage som tv-station. Det betyder ændringer i kanaludbuddet hos de store tv-udbydere.
Kanal Sport gik i luften i april 2012, og det var med store udmeldinger om at favne breddeidrætten, dvs. at der skulle stilles sendetid til rådighed for alle de mindre sportsgrene i Danmark. I praksis blev de små sportsgrene dog efterhånden fortrængt fra sendefladen til fordel for fodboldinterviews og båndede kampe fra brasiliansk fodbold, og siden februar i år har kanalen ikke sendt hos hverken YouSee eller diverse fibernet-udbydere. DLG, som udbyder tv via fibernet, har tidligere skrevet på deres hjemmeside at Kanal Sport - efter en sendepause - ville blive relanceret som 'Sport og Spil', men nu er det så YouSee, der melder ud at kanalen er lukket og ikke genopstår. Hos YouSee bliver kanalpladsen tilhørende Kanal Sport fjernet den 1. juli. Hjemmesiden www.kanalsport.dk fortsætter dog, bl.a. med livetransmissioner fra fodboldkampe i superligaklubbernes reserveliga.

Canal8 Sport startede i august 2012, og fik dermed endnu kortere levetid end Kanal Sport. Efter at Konkurrencerådet i sidste uge godkendte at Canal8 og søsterkanalen Canal9 bliver opkøbt af Discovery Networks Danmark, tog det ikke lang tid før det blev meldt ud fra de nye ejere, at Canal8 Sport fusioneres med Eurosport 2 til den nye kanal Eurosport Danmark pr. 1. juli.

Hos den store kabel-tv-udbyder YouSee betyder det hele to ledige kanalpladser i Fuldpakken, og da både Canal8 Sport og Kanal Sport sendte i HD, åbner det op for at to andre kanaler kan sende i HD fra den 1. juli.

Tilbage i april, da BBC Scandinavia lancerede BBC Brit og BBC Earth i HD, var meldingen fra YouSee at disse to kanaler foreløbigt kun ville blive sendt i SD, og først senere i år ville komme i HD i Fuldpakken. Det bliver der så plads til nu, med mindre at YouSee indgår aftaler med andre stationer om de ledige kanalpladser.

Hos Viasat har både Canal8 Sport og søsterkanalen Canal9 indgået i Viasats Sportspakke (som dog også indeholdt nyheds- og underholdningskanaler). Om Viasat også vil kunne distribuere afløserne for Canal8 og 9 er det selvfølgelig for tidligt at sige noget om. Men på Viasats hjemmeside er salget af Sportspakken stoppet; nye kunder kan kun vælge mellem Basis-, Mellem- og Totalpakke. Alle de kanaler som kunne fås med sportspakken er for nye kunder flyttet op i Totalpakken, dog med undtagelse af Comedy Central som er flyttet ned i Basispakken.



Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002