Kontakt os






 

Thomas Uhrskov til TV 2 Fri
Fredag 8. februar 2013
Af Karsten Jensen
 
Nok er det alpint skiløb, Thomas Uhrskov er mest kendt for. Men den store have hjemme i Humlebæk – med bl.a. den store pizza-stenovn, drivhus, bistader, svævebane, legehus og høns – vidner om, at Thomas Uhrskov også på mange andre områder er et menneske, der holder af udelivet og dyrker fritidslivet.
Og fra maj vender han tilbage til tv for at blive vært på TV 2s nye fritids- og friluftskanal TV 2 Fri, der går i luften søndag 5. maj.

Thomas Uhrskov bliver – sammen med Cecilie Hother (vejrvært på DR) og yderligere to værter, som ikke er offentliggjort endnu – vært på det daglige og direkte to-timers-program ’Frihuset’ om hus og have, om dyr og natur, om vejr og om meget mere af det, der optager danskerne i deres fritid.

”At forløse journalistiske ambitioner med skruemaskiner, pizzabagning, bænkebidere og god tid til at tale sammen finder jeg umådeligt spændende,” siger Thomas Uhrskov.

Thomas Uhrskov er bedst kendt fra tre sæsoners skiprogrammer på TV 2 med titlen ’På ski’, men før den tid var han også bl.a. ansat på TV 2 Nyhederne. Siden har han også lavet tv om kommunalreformen til DR2, lavet fem skiprogrammer til DK4 og har – i sit eget produktionsselskab – udgivet film, e-bøger, holdt foredrag mv.

Thomas Uhrskov er 54 år og gift, og sammen med hustruen Helle Schjønning har han to piger på 16 og 11 år og en dreng på 10 år.

Udsendelserne ’Frihuset’ skal produceres af produktionsselskabet Eyeworks.

Foto: Helle Schjørnning, TV 2.


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002