Kontakt os






 

TV 2 Sputnik viser dokumentar om pirateri
Onsdag 2. marts 2011
Af Stig Hartvig Nielsen
 
En af de mest omtalte nyheder nu er kapringen af en dansk sejlbåd med besætning i Aden-bugten ud for Somalia. Nu tilbyder TV 2 Sputnik en gratis visning af dokumentaren 'Min fætter er pirat', der viser noget om baggrunden for piratvirksomheden.

Dokumentarens hovedperson er 28-årige Nasib Farah, der bor i Odense sammen med sin danske kone og tre små børn. Hans barndomsegn i Somalia er udgangspunkt for storstilet pirateri, og nogle af de mest 'hårdkogte' pirater kommer fra Nasibs egen klan og familie.

Da Nasib hører, at hans fætter i Somalia, Abdi, har planer om at slutte sig til piraterne, beslutter han sig for at rejse hjem for at få fætteren til at ændre mening. Men Nasibs argumenter har kun ringe vægt, for Abdis alternativer for en fremtid fortaber sig i en tåge af borgerkrig, korruption og khat-tyggeri.

Den danske instruktør Christian Sønderby Jepsen og hans kameramand opholdt sig i og omkring byen Garowe i Afrika i cirka 25 dage i februar sidste år for at lave optagelserne til dokumentarfilmen. Garowe ligger tæt på 'piratbyen' Eyl.

Christian Sønderby Jepsen havde håbet at kunne blive i byen til fætterens første togt med piraterne, men det danske filmhold blev truet så meget, at man til sidst valgte at pakke sammen og i ly af natten forlade byen.

"De kastede sten efter os, og vagterne blev nødt til at holde folk tilbage. Til sidst kom en klanleder op til os og fortalte, at han ikke kunne garantere for vores sikkerhed længere. Hvis klanlederne ikke holder hånden over én, så er man et let mål," fortale Christian Sønderby Jepsen til nyhederne.tv2.dk i oktober.

Programmet er produceret af Bastard Film (nu Monday Media) med støtte fra Danida og Det Danske Filminstitut og i samarbejde med TV 2.

Og programmet kan ses her:
http://sputnik.tv2.dk/play/dokumentarprogram-28638/
(NB: Tryk ikke på 'vis i fuldskærm'. Hvis du gør det, så låses billedet men lyden fortsætter, og du kan ikke mere navigere i din browser, der heller ikke kan lukkes, hvorfor computeren må genstartes.)



Fotocredit: Henrik Bohn Ipsen


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002