Kontakt os






 

TV 2 fornyer James Bond-rettigheder
Tirsdag 15. november 2016
Af Redaktionen
 
TV 2 og Metro-Goldwyn-Mayer (MGM) har fornyet parternes licensaftale til det samlede James Bond-katalog til udgangen af 2018. Aftalen inkluderer en tv-premiere på filmen 'Spectre', der er den 24. spillefilm om den hemmelige britiske agent James Bond.
"James Bond-filmene indgår perfekt i vores sendeplaner for weekenderne. Filmene er både nostalgiske og moderne – det er et dynamisk brand med en kæmpe følgeskare i Danmark. Vi føler, at filmene hører hjemme hos TV 2, og vi meget tilfredse med, at vi har kunnet forny vores aftale med MGM," siger TV 2s kanalchef, Lotte Lindegaard.

"Bond-franchisen er en dyrebar del af MGM's filmarkiv. Vi er begejstrede over, at vi kan udbygge vores samarbejde med TV 2 og forsat er i stand til at dele disse ikoniske film med en ny generation af danske seere," siger Chris Ottinger, chef for Worldwide Television Distribution & Acquisitions.

TV 2 har som tilføjelse til de almindelige tv-rettigheder også sikret sig on demand-rettigheder til Bond-kataloget, således at samtlige Bond-film kan ses på TV 2 Play i en periode i forbindelse med visningen på tv.

TV 2 sikrede sig for første gang adgang til Bond-kataloget med virkning fra januar 2015.



Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002