Kontakt os






 

Dolph vender tilbage den 17. marts
Torsdag 2. marts 2006
Af Karsten Jensen
 
En blå flodhest, en studievært, et live-publikum, nye dyr, aktuelle reportager og satire er ingredienserne, når Dolph og Wulff vender tilbage på DR2 med ti nye programmer hver fredag kl. 21 fra den 17. marts.
”Dolph og Wulff med venner” er titlen på den nye sæson af programmer, som denne gang optages live i studiet foran et publikum bestående af specielt inviterede Dolph-tilhængere.

Showet byder på en blanding af reportager og aktuel satire, hvor Mikael Wulff er værten der kæder det hele sammen, mens Dolph indfinder sig i studiet for at give publikum gode råd om, hvordan de skal løse tilværelsens største problemer.

Men Dolph er også fast udsendt reporter i en række indslag, hvor han forsøger at tage pulsen på nationens aktuelle tilstand. Emnerne spænder over "Magt gennem Dans", "Grænser For Ytringsfrihed?" og hvorvidt Olsen-Banden eller PH-lampen på nogen måde kan skabe bedre relationer mellem danskerne og den muslimske verden.

Dolph opsøger således bl.a. Jens Olaf Jersild for at få nedlagt ytringsfriheden, som han finder idiotisk. I et forsøg på at forstå dansk kvindehåndbold konsulterer Dolph hjerne-Madsen, og fra Blågårds Plads fremviser Dolph ægte danske værdier, som f.eks. en pølsevogn fra Danish Crown.

Som noget nyt vil programmet præsentere den danske nation for to nye dyr. Hvem det bliver vides endnu ikke, men blot, at bæveren Rocco, som har et meget løssluppent forhold til alle former for sex og stærke fantasier om Randi Laubek, samt orangutangen/stand-up komikeren Finn, er blandt de talenter, som er til casting om at være med i det nye show.



Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002