Kontakt os






 

Kontroversiel dokumentarserie halveret
Mandag 12. januar 2015
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Udgangspunktet var seks afsnit af 'Børneadvokaten' - så blev det til fem, nu sendes kun tre. Den kontroversielle serie var først programsat til at få premiere den 8. september. Men blev taget af programmet og udsat. Først nu - fire måneder senere - er der premiere. Det er i aften på DR2.


For efterhånden mange måneder siden sagde advokat Gry Rambusch, der har specialiseret sig i at komme udsatte og omsorgssvigtede børn til undsætning, og et antal af de familier, som hun har hjulpet igennem systemet, ja til at medvirke i seks dokumentar-programmer. Det skriver Jyllands-Posten.

DR meddelte sidst på sommeren 2014, at serien ville få tv-premiere på DR2 den 8. september. Men nogle få timer inden premieren blev 'Børneadvokaten' pillet af sendefladen og både trailere, billeder og andet materiale blev hurtigt fjernet fra DRs hjemmeside. DR2-redaktør Sofia Fromberg afviste, at der lå noget dramatisk bag beslutningen om at udsætte programmerne. Programmerne var ganske enkelt ikke blevet færdige, sagde hun.

Hvorfor DR2 så først nu er klar med dokumentarserien og hvorfor DR har besluttet blot at sende tre ud af de seks programmer, er der umiddelbart ingen forklaring på.

I de seneste uger har Jyllands-Posten forgæves søgt at få en forklaring fra redaktør Sofia Fromberg, men hun har ikke svaret.

Advokat Gry Rambusch er frustreret over situationen og hun har heller ikke selv umiddelbart kunnet give en forklaring på den lange forsinkelse og den markante nedskæring i antallet af programmer.

Første afsnit af 'Børneadvokaten' sendes på DR i aften kl. 20.45-21.30.


Se også:
http://tvnyt.com/artikel/default.asp?id=23383
http://tvnyt.com/artikel/default.asp?id=23438


Arkivfoto fra DR


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002