Kontakt os






 

Flertal imod PC-licens
Mandag 21. august 2006
Af Knud Hyllested
 
72 procent af de danske forbrugere er imod at gøre computere licenspligtige iflg. en ny undersøgelse foretaget af analyseinstituttet Userneeds for Computerworld. Danskerne vil hellere betale over skatten.
Den nye licens på computere og mobiltelefoner, der blev indført som led i sommerens medieforlig, som 97 procent af folketingsmedlemmerne står bag, nyder tilsyneladende ikke samme opbakning i befolkningen. 72 procent siger i den foretagne undersøgelse nej til at gøre computere licenspligtige.

John Kristensen, der er konsulent i Dansk Industri, betegner licensen som en brandbeskatning af it-grej, ”Hvorfor skal studerende, der har en computer til at lave opgaver, eller folk, der har en arbejdscomputer uden bredbåndsforbindelse eller en opkobling til nettet, der er så langsom, at den ikke giver den pågældende bruger reel mulighed for at hente levende billeder ind på skærmen, betale licens”, spørger han.

Jens Rohde, der er medieordfører for Venstre, afviser blankt kritikken, ”Dansk Industri bør sætte sig ind i tingene, inden de klager sig. Der er på ingen måde tale om en brandbeskatning. Kun 2 pct. Har ikke fjernsyn i forvejen, og de kan potentielt komme til at betale mere, men resten kommer ikke til at betale en krone mere for at have it-udstyr – så hvis man mener, det er i orden at snyde, så kan jeg godt forstå Dansk Industri, men det mener jeg faktisk ikke,” siger Jens Rohde.

SF’s medieordfører Holger K. Nielsen giver heller ikke meget for kritikken, ” Vi mener, at det er en fornuftig aftale. Vi fører ikke politik efter meningsmålinger,” siger han.

Den nye licens træder i kraft den 1. januar 2007 og vil koste 2.090,- kr. om året for alle licenspligtige apparater i en husstand.


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002