Kontakt os






 

Ekstra licensmidler til TV 2-regioner
Torsdag 25. august 2011
Af Karsten Jensen
 
Partierne bag medieaftalen for 2011-2014 har i dag indgået aftale om at tilføre de regionale TV 2-stationer en ekstrabevilling på i alt 25,4 millioner kr. i 2012 og 2013 så de kan sende i næstenHD-kvalitet.
Ekstrabevillingen skal finansiere de meromkostninger, som de regionale TV 2-virksomheder forventes at få i forbindelse med opstarten af de 24-timers-kanaler i næsten HD-kvalitet, som hver regional TV 2-virksomhed har rådighed over fra 1. januar 2012. Ekstrabevillingen tildeles fra ikke-disponerede licensmidler i forbindelse med FM4-udbuddet, således at der bevilliges 12,7 millioner kr. i 2012 og 12,7 millioner kr. i 2013. Bevillingen skal fordeles ligeligt mellem de otte regionale virksomheder.

Kulturminister Per Stig Møller siger:
”Det glæder mig, at det har været muligt at finde ekstra licensmidler til de regionale TV 2-virksomheder, så de nye regionale 24-timers-kanaler får en god opstart. I aftalekredsen har vi dermed sikret, at de regionale TV 2-virksomheder får mulighed for at sende endnu mere regionalt public service-tv af høj kvalitet til danskerne. Desuden aftalte vi i aftalekredsen, at de resterende ikke-disponerede licensmidler i perioden, cirka 41 millioner kr., ikke disponeres, før resultatet af arbejdet i det nedsatte mediestøtteudvalg foreligger.”


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002