Kontakt os






 

Den Kreative Skole i Fredericia får julekalender sendt på TV Syd Plus
Torsdag 29. september 2016
Af Redaktionen
 
Den Kreative Skole i Fredericia har øvet og produceret 'Sofies Magiske Jul' i næsten et år. Det er sket i samarbejde med den lokale tv-station DanmarkC TV, men for et par måneder siden trak lokal-tv-stationen sig ud af samarbejdet. Nu er TV Syd så trådt til og hjælper med færdiggørelsen af julekalenderen, der også bliver vist på TV Syds pluskanal.


På grund af arbejdsbyrder trak DanmarkC TV sig i juni fra samarbejdet med Den Kreative Skole. Siden har skolen selv filmet videre.

"Og nu kan vi så afsløre, at TV Syds egen pluskanal hjælper os færdig i en hel uge inden premieren, hvor en tekniker fra stationen hjælper med klipning og andre finpudsninger, og herefter sender TV Syd Plus julekalenderen." Det siger skolens leder Arne Gaardsted til Fredericia Dagblad.

De 24 afsnit af 'Sofies Magiske Jul' sendes to gange dagligt til december, ligesom dagens afsnit genudsendes dagen efter. Arne Gaardsted Jørgensen regner også med, at julekalenderen vil kunne ses på skolens hjemmeside.

Historien om Sofies Jul udspiller sig i to tidsaldre; i nutiden hvor tre søskende bliver passet af deres bedstemor. Hun fortæller børnene historier bl.a. om en magisk jul i 1910, hvor bedstemorens egen bedstemor Sofie oplevede en hård december.

Mere end 230 personer - elever og lærere fra Den Kreative Skole - medvirker foran og bag kameraet, og optagelserne fortsætter de kommende uger.


Foto: Sofie (spillet af Mille) på vej til Gammelby Mølle i 'Sofies Magiske Jul'. (Foto fra Facebook).



Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002