Kontakt os






 

Ny programredaktør for børn og unge i DR
Torsdag 2. september 2004
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Birgitte Fredsby (36) skal være programredaktør for børn og unge i chefredaktionen på DR1. Hun har i en lang årrække været i DR, og har bl.a. arbejdet for DRs Underholdningsafdeling, på TV-Avisen og TV Fakta. Fredsby har arbejdet fem år i B&U, hvor hun bl.a. har været redaktør i B&Us afdeling for små børn, og har stået bag 'Fjernsyn for dig' programmer som 'Skrål', 'Fandango' og 'Afrikas Øje', der alle bliver sendt på DR1 i løbet af efteråret.
Birgitte Fredsby var redaktør på børne-mgp’et i 2002 og har også bidraget til dette programs store succes.

Hendes forskellige jobs betyder, at hun både tager produktions-, coaching- og ledelseserfaring med sig i sit nye job.

”Det er et ønskejob, og jeg glæder mig meget til at starte som redaktør i DR1s chefredaktion. Originalitet og udvikling er mine nøgleord for tv-produktion. Og det falder helt i hak med DRs ambitioner - ikke mindst på børn og unge området”, siger Birgitte Fredsby.

Birgitte Fredsby starter i sit nye job som programredaktør d. 1. oktober, hvor hun afløser Lotte Lindegaard, der har forladt DR for at tiltræde en stilling som børne- og ungdomsredaktør på TV 2

”Jeg er glad for, at Birgitte Fredsby har sagt ja til jobbet. Hun er en ildsjæl, der brænder for at arbejde med børn og unge - et område, der er en af de absolutte hovedhjørnestene i DR’s public serviceforpligelse. Birgitte har stor erfaring på området - er et dygtigt tv-menneske, der er meget respekteret for sin tilgang til børn og unge. Og jeg er sikker på, at Birgitte er den rette til at sætte fokus på, hvad danske børn og unge skal have at tilbud på DR1 de nærmeste år”, siger DR1 Chef, Lars Grarup.


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002