Kontakt os






 

DR1 parat med ny drama-serie instrueret af Hella Joof
Onsdag 13. februar 2008
Af Karsten Jensen
 
Søndag 9. marts er der premiere på DR1’s nye dramaserie ’Album’, som følger tre meget forskellige familier fra begyndelsen af 70’erne frem til starten af det nye årtusind.
Det er en broget fortælling om rødderne tilbage, om seksuelt begær og penge, om længsel og kærlighed, og seriens omdrejningspunkt er de tre familiers sønner, som krydser hinandens spor i løbet af tre årtier.

Gennem deres personlige historier giver ’Album’ et signalement af en generation, der tilsyneladende fik alle muligheder, men alligevel var på så gyngende grund, at den måtte kæmpe for at definere sine egne værdier, så godt den kunne.

’Album’ er instrueret af Hella Joof, som her viser sin alvorsfulde side frem og beskriver en generation, som hun selv er den del af.

Manuskriptet er af Bo Hr. Hansen, efter Benn Q Holms roman af samme navn, og musikken er komponeret af Kasper Eistrup og Asger Techau.

I de bærende roller ses bl.a. Jens Jørn Spottag, Bodil Jørgensen, Lotte Andersen, Henrik Prip, Ditte Gråbøl, Lærke Winther, Carsten Bjørnlund, Christian Tafdrup, Benjamin Kitter, Mia Lyhne, Julie Carlsen og Henrik Lykkegaard.


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002