Kontakt os






 

TV 2 opruster i London
Onsdag 6. juli 2016
Af Redaktionen
 
Den britiske EU-afstemning skaber dønninger i Europa og Storbritannien, og derfor etablerer TV 2 Nyheder og TV 2 News et nyt korrespondentkontor i London med bl.a. Ulla Terkelsen.
Efter den britiske og nordirske EU-afstemning er alles øjne rettet mod Storbritannien og Nordirland (UK) som et omdrejningspunktet for EU's og Europas udvikling i de kommende måneder. Det tager TV 2 Nyhederne, TV 2 News og tv2.dk konsekvensen af og etablerer nu et korrespondentkontor i London.

Kontoret bemandes af TV 2-korrespondent Ulla Terkelsen, der tidligere har boet i og været korrespondent i London i flere år, TV 2's erfarne udlandsreporter Ole Vestergaard samt en fotograf.

"Hele Europas historie har taget et sving til siden efter den britiske EU-afstemning, som også har skabt ledelsesmæssigt tomrum i begge Storbritanniens store partier og i uafhængighedspartiet UKIP. Samtidig kan Brexit komme til at ryste det britiske imperium i grundvolden, efter at Skotland og Nordirland har fået ny luft til selvstændighedsbevægelserne. Spørgsmålet er, om vi om få år stadig har det Storbritannien, vi kender i dag," siger TV 2s nyhedsdirektør, Mikkel Hertz.

TV 2 har i de senere år etableret særlige korrespondentkontorer i perioder i lande, hvis udvikling var afgørende i international politik. For nogle år siden havde TV 2 fast kontor i Afghanistans hovedstad, Kabul, og senere i Ukraine, og senest har TV 2 etableret korrespondentkontorer i Istanbul og i Syriens hovedstad, Damaskus. Og nu kommer turen til London.

TV 2's korrespondentkontor i London vil være i drift i løbet af få dage.



Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002