Kontakt os






 

Herning Folkeblad køber Mediahuset
Tirsdag 8. oktober 2002
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Herning Folkeblad har pr. 1 november 2002 købt ’Mediahuset Midtjylland’ i Hammerum og dermed TvDanmark2/Midtjylland og radiokanalerne Midtjylland Hit-FM og Midtjylland Guld-FM, skriver Herning Folkeblad i dag.
”Med det her ønsker vi at skabe en endnu bedre nyhedsdækning til borgerne i Midt- og Vestjylland. Vi laver et nyhedshus, som i flere typer medier dækker alt det, der sker lokalt med udgangspunkt i det lokale. Masser af byer har ikke egen avis eller lokalradio og -tv, men det har vi her i området og fremover i en endnu mere styrket form, da vi leverer det hele fra én adresse”, siger administrerende direktør for Herning Folkeblad, Alex Nielsen, til avisen og tilføjer, at man regner med at integrere de enkelte meder meget mere i hinanden. Som eksempel fremhæver han, at der kan ventes et tæt et tæt samarbejde mellem radiokanalen Hit-FM, som er til de unge, og Folkebladets torsdags-sektion for unge, ”Morph”.

Alex Nielsen nævner også, at det kommende samarbejde, der ventes fuldt udbygget 1. juni 2003, vil kunne indebære, at når journalisterne er ude at lave interviews til avisen, så kan man også forestille sig, at der samtidigt laves speak til radio og tv. Han forventer samme integration på salgs- og annoncesiden.

Om købet også skyldes, at Herning Folkeblad ønsker at holde andre aktører ude af byen, vil Alex Nielsen ikke afvise. I forvejen er Herning Bladet ejet af Morgenavisen Jyllands-Posten.

På radiodelen er der kun tale om, at Herning Folkeblad overtager 50 %, mens Aalborg TVR fortsat ejer 50 %, oplyser Alex Nielsen til radionyt.com.

Der er nu 112 ansatte medarbejdere på avisen og 22 på Mediahuset. Alex Nielsen vil ikke afvise, at det kan komme på tale med afskedigelser.


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002