Kontakt os






 

‘Aloha!’ to gange om ugen på TV 2
Torsdag 28. januar 2010
Af Karsten Jensen
 
Holdet bag ‘Live fra Bremen’ er endnu engang klar til at levere satire med udgangspunkt i aktuelle emner. Showets trekløver Lasse Rimmer, Lars Hjortshøj og Esben Pretzmann bliver i den nye sæson, der begynder fredag 5. februar, forstærket med et nyt hold af skuespillere.
Sketchshowets tre mandlige komikere får nemlig følgeskab af skuespilleren Christiane Schaumburg-Müller (kendt fra bl.a. TV3-serien ‘2900 Happiness’), skuespiller Lene Maria Christensen (Robertpris-vinder 2009 for filmen ‘Frygtelig lykkelig’), skuespiller Iben Hjejle (serien ‘Klovn’, en række danske spillefilm og den amerikanske film ‘High Fidelity’) samt skuespiller Andreas Bo Pedersen (Cirkusrevyen og satireprogrammet ‘Nyhedsministeriet’ på TV 2).

Tilbage er også Casper Christensens talkshow ‘Aloha!’, som i den kommende sæson inviterer seerne indenfor to gange om ugen.

Fredag aften sendes ‘Aloha!’ i umiddelbar forlængelse af ‘Live fra Bremen’, og om tirsdagen har talkshowet fået fast sendetid klokken 22.50.

Casper Christensen er i den nye sæson klar til igen at invitere spændende gæster indenfor til tankestunder og en snak på scenen i Teatret Bremen, hvorfra ‘Aloha!’ sendes direkte på TV 2.

TV 2’s nyskabelse i efteråret 2009 med comedyprogrammer fredag aften var en stor succes hos seerne, og ‘Live fra Bremen’ var en af de allermest sete nye TV 2-programserier, som danskerne fik på skærmen i 2009. De korte udgaver af ‘Live fra Bremen’, der blev sendt i pausen i ‘Vild med dans’, blev set af mere end 1,1 mio. danskere, mens de længere ‘Live fra Bremen’-shows havde 711.000 seere i gennemsnit.


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002