Kontakt os






 

DR2 optager på Sydpolen
Tirsdag 27. januar 2009
Af Karsten Jensen
 
DR er lige nu i gang med 14 dages optagelser på Sydpolen til et DR2 Tema i marts. Det er Martin Breum og Martin Neuert, der er afsted, og de har overlevelsesudstyr med til at kunne klare sig hele perioden på isen.
DR har været mange steder gennem år og dag - men aldrig på Sydpolen. Det er journalist Martin Breum og fotograf Martin Neuert imidlertid netop nu, hvor de tilbringer cirka to uger på Antarktis. De to er på Sydpolen for at producere et DR2 Tema om Sydpolen lørdag den 21. marts.

Mere konkret besøger Martin Breum og Martin Neuert den australske forskningsstation Casey på Antarktis.

”Vejret er indtil videre med os. Det er ikke under fem frostgrader i disse dage. Solen er der jo også hele døgnet, og vi sover meget lidt,” skriver Martin Breum i en mail hjem til DR fra Sydpolen.

Det danske tv-hold har først været på et obligatorisk 24-timers ”overlevelseskursus”, som alle kommer på som det første, når de kommer til forskningsstationen.

”Vi blev ledt rundt i isen et døgn og overnattede udendørs i frosten - i sovepose og en ”bivvy’ - en slags forstørret, vindtæt plastikpose, der fungerer som sidste resort, hvis man bliver isoleret i en snestorm og ikke kan finde tilbage til sin base. Det sker faktisk ikke helt så sjældent her, fordi snestormene kommer uvarslet og ofte med kun 10-15 minutters frist,” skriver Martin Breum videre i sin mail.

Han fortæller, at holdet på turene har overlevelsesudstyr med til at kunne klare sig 14 dage på isen, hvis noget skulle gå galt.

DR2 Tema den 21. marts kommer blandt andet til at handle om klimaets udvikling på Sydpolen, ligesom Martin Breum og Martin Neuert også ser på, hvordan den videnskabelige forskning foregår i området, og på hvordan Sydpolen er delt op.


Foto: DR.


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002