Kontakt os






 

Tv-chef forlader Ishøj
Onsdag 24. marts 2010
Af Stig Hartvig Nielsen
 
TV-Ishøjs chef gennem de sidste 17 år, Torben Höyer-Andersen (65), har sagt sin stilling op, og forlader Ishøj Kommune 30. april.
"Egentlig havde jeg ikke regnet med at blive mere end to-tre år på tv stationen, men Ishøjs daværende borgmester Per Madsen viste så stor interesse og engagement for tv mediets muligheder, at der hurtigt åbnede sig spændende muligheder for at udvikle de elektroniske medier i Ishøj Kommune," fortæller Torben Höyer-Andersen til Dagbladet Roskilde.

Det blev altså ikke bare til de ventede 2-3 år, men i stedet til hele 17 år.

Udover at være tv-chef har Torben Höyer-Andersen de sidste 10 år tillige været chef for hele Ishøj Kommunes kommunikationafdeling.

Torben Höyer-Andersen angiver selv som begrundelse for afskeden, at han ønsker at stoppe, mens TV-Ishøj er på toppen.

Historien om TV-Ishøj går helt tilbage til 1975, og stationen kalder sig selv Danmarks ældste lokale tv-station. Iflg. en Gallup måling foretaget for et par år siden, har TV-Ishøj flere seere i Ishøj end TV 2 Lorry. TV-Ishøj sender kun via kabel.


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002