Kontakt os






 


Tirsdag 17. januar 2006
Tv i soveværelset slukker sexlysten
Et fjernsyn i soveværelset er ikke befordrende for sex-livet, skriver Politiken i dag. Det er den den italienske sexolog Serenella Salomoni, der har gennemført en undersøgelse af 523 italienske pars sexliv og konklusionen er, at hvis der ikke er et fjernsyn i soveværelset, fordobles samleje-frekvensen. (SHN)

Tirsdag 17. januar 2006
Iran: CNN uønsket efter fejlcitat
CNN har citeret den iranske præsident Mahmoud Ahmadinejad for at Iran havde ret til at få atomvåben. Men det var en fejl - og CNN har undskyldt og berigtiget fejlen i tv-stationens udsendelser. Præsidenten havde sagt, at Iran havde ret til at få atomenergi. De iranske myndigheder har udvist den ansvarlige journalist fra CNN og ingen andre journalister fra CNN vil få lov til at arbejde i landet. (SHN)

Mandag 16. januar 2006
Canal Digital og Eurosport forlænger aftale
Canal Digital har indgået en flerårig aftale om fortsat distribution af tv-kanalerne Eurosport og Eurosport 2 til 2.2 millioner nordiske husstande, oplyser Canal Digital i dag. (KJ)

Mandag 16. januar 2006
Prisen på ’Krønikens’ stjerner
Ekstra Bladet har fået administrerende direktør i reklamebureauet Clockwork, Lars Simonsen, til at vurdere reklamemulighederne for skuespillerne i DR’s ’Krøniken’. Maibritt Saerens, der har rollen som den utro Søs kan ikke tjene så mange penge på tv-reklamer som Anne Louise Hassing, vurderer reklamemanden. Læs mere

Mandag 16. januar 2006
Pengestrøm fra EU til tv om EU
Som tidligere omtalt her på tvnyt.com i november, indkaldte Europanævnet ansøgning til de ekstra midler afsat til oplysning om den såkaldte 'reflektionspause' i EU-debatten. Det fik stationerne op af stolen – ikke færre end 23 ikke-kommercielle radio- og tv-stationer søgte om tilsammen næsten 6 mio. kr. Men af midlerne gik kun 1,5 mio. kr. til fordeling mellem radio- og tv-stationer. Læs mere

Mandag 16. januar 2006
'Svada' - nyt ungdoms-program fra Århus
Fra på onsdag og 15 uger frem vil der hver uge blive sendt en række DR Ung-udsendelser fra Århus, efter DR-ledelsen besluttede, at en del af ungdomsstoffet skulle rykkes vestpå. Først det interaktive og aktuelle ’Svada’ med Lea Hjort (billedet) som vært og dernæst forbrugsprogrammet ’Smæk for skillingen’ - for dem, der elsker at bruge penge. Læs mere

Fredag 13. januar 2006
Direkte tv på SAS-fly
Flypassagerer, der rejser på ruter til og fra USA eller Asien, vil fra den 23. januar kunne se direkte tv på deres medbragte bærbare computer, skriver Dagens Næringsliv iflg. Berlingske Tidende. Ifølge avisen er SAS det eneste flyselskab der i øjeblikket tilbyder denne service på sine interkontinentale flyvninger. Passagererne vil kunne vælge mellem BBC World, CNBC, Euronews og Eurosport. Prisen bliver 26,95 dollar (167 kr.) pr. rejse, eller man kan vælge at betale på timebasis. (TN)

Fredag 13. januar 2006
TV3 har svært ved at trænge igennem til seerne
Seerne svigter TV3. På fem år er seertilslutningen faldet med 35 pct. Medieforsker begrunder situationen med manglende tiltag og en ligegyldig programflade. TV3 forklarer situationen med konkurrence fra de øvrige Viasat-kanaler. Læs mere

Fredag 13. januar 2006
Tyskland: Opkøb af ProSiebenSat.1 bremset
De tyske konkurrencemyndigheder har sat en stopper for Springer-koncernens overtagelsesplaner af tv-stationen ProSiebenSat1. Selv om den officielle konklusion først foreligger senere, ligger det allerede nu fast, at konkurrence- myndighederne frygter en for stor koncentration på medieområdet hos Axel Springers forlagsvirksomhed. Ifølge Berlingske Tidende, har andre tv-selskaber - bl.a. det franske TF1 - lagt billet ind på ProSiebenSat.1. (TN)

Torsdag 12. januar 2006
TV 2-anke har fået opsættende virkning
Da Konkurrencerådet den 21. december sidste år besluttede, at TV 2s praksis med at yde sine kunder årsrabatter var i strid med konkurrencereglerne, ankede TV 2 afgørelsen og ønskede opsættende virkning på anken. Allerede mellem jul og nytår fik TV 2s anke midlertidig, opsættende virkning, og nu har Konkurrencerådet besluttet at give TV 2s anke opsættende virkning, indtil sagen behandles i Konkurrenceankenævnet. (SHN)

Torsdag 12. januar 2006
Valhal går til filmen
Den eventyrlige fortælling 'Jul i Valhal' på TV 2 slutter ikke med afsnit 24 på tv-skærmen og flere end 1,2 mio. seere i gennemsnit. Hvis det står til hovedkræfterne bag tv-julekalenderen, skal succesen fra december nemlig videreudvikles til en humoristisk og spændende familiefilm til biograflærredet, der kommer til at hedde 'Guldhornene'. Læs mere

Torsdag 12. januar 2006
Nu danner Sigurd og DR Big Band par
Entertaineren Sigurd Barrett og DR Big Band er det nye par i dansk børnefjernsyn. Nu skal børn indføres i jazz'en. Læs mere

Torsdag 12. januar 2006
Reklameselskab udvider med tv-produktion
Reklame- og mediehuset PeopleGroup går nu direkte til tv-produktion efter at have engageret et par erfarne tv-producenter til at udvikle mediehusets aktivitetsplatform. Læs mere

Torsdag 12. januar 2006
Kritik af DRs nye tv-gudstjenester
DRs nye programserie med tv-gudstjenester om søndagen får en blandet modtagelse. Læs mere

Torsdag 12. januar 2006
Radio- og tv-nævnet har overtaget ansvaret for lokale tv-stationer
Folketinget vedtog den 15. december 2005 ændringerne i radio- og fjernsloven, som betyder, at de lokale nævn er nedlagt pr. 1. januar 2006. Dermed har Radio- og tv-nævnet formelt overtaget ansvaret for de lokale elektroniske medier, og nævnet udsender i disse dage brev til alle landets lokale tv-stationer om den ændrede ansvarsfordeling. (TN)

[<] 1 2 3 4 5 6 7 8 9 [>]








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002