Kontakt os






 

DR sendte skjult reklame for iPad
Torsdag 14. april 2011
Af Stig Hartvig Nielsen
 
DR overtrådte radio- og fjernsynslovens regler om skjult reklame i et indslag på DR Update den 8. marts sidste år. Det slår Radio- og tv-nævnet fast i en afgørelse.
Nyhedsindslaget handlede om det danske band The Blue Van fra Brønderslev, der er gået fra at være ukendte til at blive spillet over hele verden, fordi firmaet Apple har brugt deres sang ’There Goes My Love’ i en tv-reklame for den nye iPad.

Undervejs i det et minut og syv sekunder lange indslag viser DR Update hele reklamen, og det falder bl.a. Radio- og tv-nævnt for brystet.

Nævnet er enige i, at det centrale budskab i nyhedsindslaget er det danske band og dets pludselige succes.

”Men nævnet finder ikke, at formidlingen af budskabet nødvendiggør en visning af hele Apples reklame for iPad,” hedder det blandt andet i afgørelsen.

I sin vurdering lægger nævnet særlig vægt på, at reklamen også bliver vist i fuld størrelse og udgør 40 procent af billedsiden i det samlede nyhedsindslag.

”Det må betragtes som værende forholdsvis væsentlig og omfangsrig. Heller ikke relativt set kan reklamens omfang således i forhold til det samlede nyhedsindslag betragtes som redaktionelt begrundet,” noterer nævnet.

Det konkluderer videre, at der derfor var ”tale om en unødvendig og uberettiget fremhævelse af produktet Apples iPad i strid med reglerne om skjult reklame.”


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002