Kontakt os






 

400.000 seere blev trætte af politisk tv-duel
Mandag 31. januar 2005
Af Thomas Nielsen
 
400.000 seere stod af, da statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) og Socialdemokraternes formand, Mogens Lykketoft, dystede i tv på DR1 søndag aften.
Ved udsendelsens begyndelse havde topopgøret 1,2 mio. seere, men da den sluttede en time senere, var der kun 800.000 tilbage, og 350.000 havde allerede sagt farvel efter en halv time. Udsendelsen havde i gennemsnit 911.000 seere.

Tv-duellen var bygget op efter amerikansk model, hvor duellanterne fra to podier i en sal med tilskuere, som dog ikke måtte sige noget, blev styret af Reimer Bo Christensen fra TV-Avisen.

"Ideen var at afprøve en udsendelsesform, hvor der er fuld koncentration om det politiske og mindre om showet. Derfor havde vi lavet et meget stramt set-up og brugt mange kræfter på at udvikle spørgsmålene, så duellen kom til at handle om valgkampens hovedtemaer", siger DRs nyhedsdirektør, Lisbeth Knudsen, til Jyllands-Posten.


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002