Kontakt os






 

Anne Kejser fra ANR til TV2 Nord
Tirsdag 20. oktober 2015
Af Stig Hartvig Nielsen
 
TV2 Nord får fra 1. november ny vært i programmet 'Nordjylland Live', når Anne Kejser skifter fra jobbet som morgenvært på Nordjyske Mediers radiokanal, ANR, til TV2 Nord. Anne Kejser skal også være vært på programmer på TV2 Nord Salto.


"I Anne Kejser får vi en værtstype til Nordjylland Live, som vi ikke har i dag, og Anne vil helt sikkert tilføre Nordjylland Live en ny dimension, da hun ikke kommer med den klassiske journalistuddannelse - men med en bred erfaring fra andre brancher og samtidig med mange års erfaring som studievært," udtaler TV2 Nords chefredaktør, Jesper Christiansen, iflg. den regionale tv-kanals hjemmeside.

Anne Kejser, der er 34 år og uddannet musicalperformer fra Det Danske Musical Akademi i 2005, har de seneste godt fire år været vært på ANR på morgenprogrammet 'Anne og De Herreløse Hunde'. Hun er landskendt fra bl.a. tv-programmerne 'Slemme Slemme Piger', 'Big Brother', 'Bypiger søger bonderøve' og 'Winter Wipe Out' samt for medvirken i programmer som 'Vild med dans', 'Til middag hos', 'Fangerne på fortet' og 'Masterchef'.

Anne Kejser afløser Jenni Elisabeth Boelt som vært på 'Nordjylland Live'. Jenni Elisabeth Boelt har fået orlov fra TV2 Nord i et år, som hun vil bruge til at arbejde med forskellige projekter i Medie- og Kommunikationsafdelingen på Skagens Museum.


Foto: Screen shot fra TV2 Nord med Anne Kejser i studiet på ANR.



Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002