Kontakt os






 

DRs talentshow er blevet et børneshow
Fredag 18. september 2009
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Børnene har taget magten i DRs fredagsunderholdning Talent 09. Det er primært børn der sender sms-stemmer ind til programmet, og børn stemmer på børn. Det skriver Ekstra Bladet i dag og iflg. Betsafe.com er 12-årige Camilla Nielsen derfor favorit i aftenens show.
Da dansepigerne i Maximum Risk sidste fredag fik så mange sms-stemmer, at de var direkte kvalificerede til den første semifinale i 'Talent 09', var det en overraskelse for stort set alle.

De to piger udførte et danseshow, som country manager Benjamin Leander fra Betsafe.com overfor Ekstra Bladet beskriver således: "Jeg havde ikke skænket Maximum Risk en chance. Deres show havde været flot og spændende til sommerfesten i den lokale legestue, men at de vandt så bred respekt blandt befolkningen, må jeg jo bare bøje mig for."

Hos Betsafe.com har man nu derfor i stedet 12-årige Camilla Nielsen som favorit i aftenens show. I takt med at flere og flere børn får mobiltelefoner, kan flere og flere af dem nemlig gøre deres stemmer gældende til talentshows som 'Talent 09' og 'X Factor'.

DR har tidlieger selv undersøgt, hvem det er der afgiver stemmer, og det viste sig at 51 pct. af stemmerne kom fra personer under 35 år.


Foto: 12-årige Camilla Nielsen fra Fredericia er en af deltagerne i semifinalen i Talent 09 i aften. (Fotograf: Henrik Frydkjær)


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002