Kontakt os






 

Obama i ’Letterman’ vises på Zulu
Torsdag 24. september 2009
Af Karsten Jensen
 
TV 2 Zulu viser programmet, hvor David Letterman for første gang nogensinde får besøg af en siddende præsident.
TV 2 Zulu viser mandag og tirsdag den udgave af talkshowet ’Letterman’, hvor den amerikanske præsident Barack Obama medvirker.

Det var første gang i David Lettermans ’The Late Show’, at en siddende amerikansk præsident var gæst i det populære talkshow, da det blev sendt i USA mandag 21. september. Faktisk var det første gang, at en nuværende amerikansk præsident deltog i et af de store amerikanske aftenshows.

Både David Letterman og Barack Obama evner at optræde på slap line, og stemningen i showet var generelt afslappet og humoristisk. Da Letterman spurgte Obama, om han tror, at en del af modstanden mod hans planlagte sundhedsreform skyldes racisme, rystede præsidenten på hovedet og svarede:

”Jeg var også sort før præsident-valget.”

Interviewet varede i cirka 40 minutter, og der blev også talt om forskellige politiske emner som finanskrise og situationen i Afghanistan.

I Danmark bliver David Lettermans talkshow sendt med cirka en uges forsinkelse på TV 2 Zulu, og danskerne kan derfor se interviewet med Obama på TV 2 Zulu mandag 28. september klokken 15.15 og klokken 01.40 (natten mellem mandag og tirsdag).

Denne udgave af ’Letterman’ genudsendes også på TV 2 Zulu tirsdag 29. september klokken 06.25.

Dagen efter - tirsdag og onsdag på de samme sendetidspunkter - sendes udgaven af ’Letterman’ fra i tirsdags, hvori tidligere præsident Bill Clonton var gæst.

Tv-stationen CBS har lagt noget af indslaget ud på YouTube og kan ses her:
http://www.youtube.com/watch?v=LmE7tuR0364




ANNONCE:

Bestem selv dine vinderchancer i lodtrækningen om gavekort i Gratis Lotteriet. Klik her for at deltage


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002